Menneskets Legeme
Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON
År: 1901
Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 372
UDK: 612
ERNÆRING OG STOFSKIFTE
AF
DR. MED. F. LEVISON
MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER
AF
LÆGE VILH. JENSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
310
MENNESKETS LEGEME
marven viser det sig, at Forskellen beror paa, at den graa Masse,
der danner Hornene, for en stor Del bestaar af Nerveceller, me-
dens den hvide Masse, som omgiver dem, er bygget af marv-
holdige Nervetraade, hvis Forløb næsten alle gaar i Rygmarvens
Længderetning. Om Centralkanalens Aabning ses et enkelt Lag
Epitelceller.
Nerveceller saavel som Nervelraade er
Fig. 276. Snit af Rygmarven paa Over-
gang fra graa Masse til hvid, e Nerveceller,
a, b, c Udløbere fra disse, d overskaarne
længdeløbsnde Traade.
indlejrede i rigelig Mængde
Neuroglia, hvis fine Traade
omspinder dem. Rygmarven er
ikke lige tyk overalt. Svarende
til Udspringsstederne for de store
Nerver, som bevæger Arme og
Ben, ses to Fortykkelser, den
ene beliggende i Halsdelen, den
anden i Lændeegnen.
Rygmarven er beklædt med
en fin blodrig Bindevævshinde,
den saakaldte bløde Moder-
hinde (pia mater), som ligger
tæt paa Nervevævet og hvorfra
der gaar Kar ind i Rygmarven
til dens Ernæring. Denne
Hinde fortsætter sig ind i
begge Indskæringer baade paa
Foi- og Bagside.
Den indvendige Side af Rygmarvskanalen er beklædt med en
temmelig tyk, fast Bindevævshinde, den haarde Moderhinde (dura
mater), som er adskilt fra Knoglens Benhinde ved en Del Fedt og
liere Steder ved rigelig udviklet Blodkar-
fletninger. Dura danner en beskyttende
Sæk udenom Rygmarven. Den naar en
Del længere ned end denne, nemlig til
2.-3. Korsbenshvirvel, og sender Forlæn-
gelser ud om alle de Nerver, som forlader
Rygmarvskanalen,
Mellem den bløde og haarde Hinde
lindes en sammenhængende fin Hinde,
den saakaldte Spindelvævshinde (arach-
noidea). I Rummet mellem Hinderne
findes en serøs Vædske, der hos det
Fig. 277. Rygmarven i
dens Hinder. DM den
haarde Hinde, RA forreste.
'BP bageste Nerverod, ME
Rygmarven beklædt med
den biode Hinde, 5, 6 og 7
femte, sjette og syvende
Brysthvirvel.
sunde Menneske er fuldstændig klar, hvor-
imod den ved Betændelser i Rygmarven
og Hjærnen ofte bliver uklar og kan inde-
holde Bakterier. Da det ofte er vanske-
ligt at afgøre med Sikkerhed om der findes
nogen Lidelse af Rygmarven og Hjærnens
Hinder og at sige, hvilken Form af Be-