Menneskets Legeme

330 MENNESKETS LEGEME paa Ryggen, dels sender lange Grene fremefter i Bugvæggen, som forsynes med Følenerver, ligesom Bugmusklerne faar deres Forsyning af Bevægenerver herfra. De øverste Lændenerver samler sig til et Fletværk, plexus lum- balis, hvorfra Nervegrenene gaar frem paa Indsiden af Hoftebenet under det Poupart’ske Baand og ned paa Laarets Forside. Under- vejs afgives Grene til flere af Hoftemusklerne og ved Deling frem- paa Laarets Forside et stort Antal Grene, der dels forsyner største Delen af Laarets Hud med Følenerver, dels forsyner Laarmusklerne med Bevægenerver. Flere Grene fra de nederste Lændenerver danner i Forbindelse med Korsbensnervestammerne et stort Nervefletværk, plexus sacralis (Fig 273), hvorfra udspringer Benets store Nerve, den længste og tykkeste i Benet, nervus ichiadicus. Denne gaar fra Forsiden af Kors- benet, hvor plexus ligger, gennem Aabningerne mellem Korsben og Hofteben ned paa Bagsiden af Laaret. I Nærheden af Knæet deler den sig i to Grene, af hvilke den ene fortsættsr sig paa Forsiden, den anden paa Bagsiden af Skinnebenet og Foden. Denne store Nerve angribes ofte af Betændelse og der opstaar da den af svære neuralgiske Smærter ledsagede Sygdom, som man kalder for Ischias. Fra Korsbensnerverne sendes en Mængde Grene til de mange Organer i det lille Bækken. Saaledes forsynes Urinblæren, Ende- tarmen og Kønsorganerne alle med Nervetraade herfra. Men disse Organer forsynes desuden, ligesom alle de øvrige indre Organer, Mave, Tarme, Nyrer o. s. v., der virker uafladelig uden Bevidsthedens Indgriben, med Nervetraade fra et særligt Nerve- system, det saakaldte sympatiske Det bestaar af en lang Række Nerveknuder, de sympatiske Ganglier, der ligger paa hver Side af Hvirvellegemerne fra Halsen ned paa Korsbenet. Ganglierne indeholder en Mængde multipolare Nerveceller og fra disse udgaar talrige Nervetraade, der adskiller sig fra de tidligere omtalte ved at være marvløse. De bestaar kun af Aksccylindrer med flade Kærner i nogen Afstand fra hinanden uden Marvskede. Ganglierne er indbyrdes forbundne ved Nervetraade og danner en samlet knuderig Stræng, Grænsestrængen. De har ligeledes For- bindelse med Rygmarvsnerverne, idet der fra hver af disse gaar en lille Gren ind i et sympatisk Ganglie. Fra Grænsestrængen gaar en Mængde fine marvløse Nervetraade til alle de indvendige, af Viljen uafhængige Organer, hvis Bevægelser fremkaldes og reguleres af dette sympatiske Nervesystem. Flere Steder i de forskellige Organer ligger smaa Ganglier, altsaa Op- hobninger af Nerveceller, saaledes at mange af Organerne har lige- som en selvstændig Hjærne — eller om man vil Sjæl, der styrer dem — og bevirker, at de kan virke til en vis Grad uafhængig af de andre Organer. Man kan saaledes udtage et Frøhjærte og i Fugtighed og ved passende Temperatur kan det blive ved at slaa i