Menneskets Legeme

360 MENNESKETS LEGEME de fine Grene ud gennem den benede Kant til Bindevævshinden og Sansecellerne. Alle Sneglegangene er fyldte med Vædske. Forplantningen af Lydbølgerne maa nu tænkes at gaa for sig paa følgende Maade. Svingningerne i Luften naar ind i Øregangen og sætter Trommehinden i tilsvarende Bevægelse og Trommehindens Svingninger overføres paa Øreknoglerne, der forplanter dem til Vædsken i det indre Øre, idet det ovale Hul, som lukkes af Stigbøjlen, ligger i For- gaarden. Fra Stigbøjlens Plads, som gen- tager Trommehindens Bevægelser i for- mindsket Maalestok, overføres Svingningerne paa Lymfen i Labyrinten og Sneglen og herved pirres Sansecellerne og Indtrykket ledes til Hjærnen, hvor det opfattes som Lyd. Man mener, at Sansecellerne i Labyrinten udfører det mindre betydningsfulde Arbejde at opfatte uregelmæssige Lydbølger som Støj, Skud o. lign., medens Sneglens Celler opfatter de regelmæssige Lydbølger vi har i Tonerne. Man har dog ment, at Labyrinten ogsaa skulde have nogen Betydning for Ligevægten Fig. 311. Labyrint og Snegl. Fv det ovale Hul, vaa, vo og vpa de tre Buegange, Sn Sneglen. og støttede denne Anskuelse dels paa Buegangenes Anbringelse i de tre Retninger i Rummet, dels fjærnelsen af Buegangene skulde Som tidligere nævnt beror Lyden paa Sving- ninger i Luften. Er disse Svingninger lige lange og med lige lange Mellemrum, faar vi en Tone. Er Sving- ningstallet lille, bliver Tonen dyb, er det stort, er Tonen høj. Den dybeste Tone, det menneskelige Øre kan opfatte, har 30 Svingninger og den høj- este 41,000 i Sekundet, paa Forsøg paa Dyr, hvor Bort- fremkalde uregelmæssige Bevægelser. Fig. 312 Gennemsnit gennem Sneglen. til 16,000. For at man overhovedet men det er ikke alle, som kan gaa saa højt op, oftest kan kun høres skal kunne høre det, maa mindst 16 Svingninger indvirke paa Øret. Med Øvelse i Forbindelse med medfødte Anlæg l<an Færdigheden i at skelne Toner fra hinanden blive meget stor. At skelne to Toner med Svingningstal 500 og 503 fra hinanden kan en dygtig Violin-