Menneskets Legeme

HØRELSEN 361 spiller. Derimod er det kun de færreste, som kan høre Forskel paa Tonerne med Svingningstal som f. Eks. 1000 og 1001. Det er kun Stemmegafler og et enkelt andet Instrument som et hurtig omdrejende Tandhjul, der rører et Blad, som er i Stand til at fremkalde Toner. I Almindelighed opstaar selv ved regelmæssig virkende Lydgivere Klange. Disse bestaar af flere Toner, Grund- tonen med Overtoner, der har Svingningstal, der er Grundtonens fordoblet en eller flere Gange. Støj er derimod uregelmæssig forløbende Svingninger, ofte sam- mensat af mange forskellige Lyde med forskelligt Svingningstal. Fig. 313. Snit gennem en Del af en Sneglegang med Sansecellerne. L den benede Del af Skillevæggen, n Nerven, b den fibrøse Del af Skillevæggen med C Sanse- celler og Støtteceller. Interessant er det nu, at det indre Øre opløser enhver Lyd, der naar dertil, i sine Bestanddele, idet man antager, at der svarende til enhver Svingning fra 32 til 40,000 findes en Bindevævsfiber, som strækker sig fra den benede Skillevæg til den modsatte Side, og at disse Bindevævsfibre paa Grund af forskellig Længde paavirkes af forskellige Lydbølger. De længste af Fibrerne sidder i øverste Del af Sneglen og de korteste i den nederste Del. Svarende hertil har det vist sig, at Sygdom i eller Bortfjærnelse af den øverste Del af Sneglen ophæver Ævnen til at kunne høre dybe Toner. Villi. Jensen: Menneskets Legeme. 3(j