Menneskets Legeme

Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON

År: 1901

Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 372

UDK: 612

ERNÆRING OG STOFSKIFTE

AF

DR. MED. F. LEVISON

MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER

AF

LÆGE VILH. JENSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
SYNET 371 Øjeæblet er i høj Grad bevægeligt. Det ligger ligesom en Kugle i en Fordybning af Fedtvæv og har i alt 6 forskellige Muskler, som bevæger det. De fire kaldes for de lige Øjemuskler. Der er en foroven, en forneden og en paa hver Side. De udspringer alle bagtil i Øjehulen og gaar lige frem og sætter sig paa forreste Halv- del af Øjeæblet og deres Sener naar nær hen til Hornhinden. Des- uden findes en øvre og en nedre Skraamuskel. Den øvre udspringer bagtil i Øjehulen, gaar langs Loftet frem efter, men skifter pludselig Retning, idet Senen bøjer om en Bindevævsring og gaar nedad og bagtil for at fæste sig paa bageste Halvdel af Øjeæblet. Den nedre Skraamuskel udspringer fortil i Øjehulens Bund og gaar skraat opad og bagtil til Øjeæblet. De forskellige Muskler virker of- test sammen og Øjets Bevægelser er meget indviklede. Begge Øjnene virker, som bekendt, altid sammen og det gælder derfor om at faa Synslinjerne til at falde paa samme Punkt, saa- ledes at Billedet af den iagttagne Gen- stand falder paa den gule Plet i begge Øjne. Derfor maa man f. Eks., naar man ser paa en nær Genstand, dreje begge Øjnene indad og man kan ikke samtidig se skarpt paa en nær og en fjærn Genstand. Holder man en Finger op i kort Afstand fra Næsespidsen og ser skarpt paa den, vil andre Gen- stande i nogen Afstand vise sig dob- belte og omvendt, hvis man ser paa en fjærnere Genstand, vil Fingren vise sig dobbelt. Trykker man med en Finger Øjet ud af det naturlige Leje, vil man se al Ting dobbelt. Træffer Øjeakserne, det vil sige Linjerne, gen- nem Hornhindens Midtpunkt og den gule Plet ikke sammen i Genstanden, man ser paa, er vedkommende skel- øjet. Skeløjethed kan være af for- Art. eftersom det er den ene Fig. 325. Øjets Muskler. 1 Fedt- væv, 2 Senen af den nedre Skraa- muskel, 3 den ydre, 4 den øverste, 5 den indre lige Muskel, 6 den øvre Skraamuskel, 7 Musklernes Udspring, 8 Synsnerven, 9 Sene- ring, 10 den- ombøjede Sene af den øvre Skraamuskel, aa—bb Drejningsakser. eller den anden af Øjemusk- lerne, der er syge, thi den beror næsten altid paa Fejl i Øje- musklerne og kan undertiden helbredes ved Operation. Til Øjets Beskyttelse tjener de to Øjelaag, som er dannede af en fast Bindevævævshinde, der er formet over Øjeæblerne og som ud- vendig er beklædt med tynd Hud, hvorimod Indsiden er beklædt med en Slimhinde, Øjets Bindehinde, conjunctiva, som slaar sig over fra Øjelaaget til Øjeæblet, hvis Forside den beklæder til Hornhindens Kant. Langs den forreste Kant sidder en Række lange