Menneskets Legeme
Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON
År: 1901
Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 372
UDK: 612
ERNÆRING OG STOFSKIFTE
AF
DR. MED. F. LEVISON
MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER
AF
LÆGE VILH. JENSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SYNET
371
Øjeæblet er i høj Grad bevægeligt. Det ligger ligesom en Kugle
i en Fordybning af Fedtvæv og har i alt 6 forskellige Muskler, som
bevæger det. De fire kaldes for de lige Øjemuskler. Der er en
foroven, en forneden og en paa hver Side. De udspringer alle
bagtil i Øjehulen og gaar lige frem og sætter sig paa forreste Halv-
del af Øjeæblet og deres Sener naar nær hen til Hornhinden. Des-
uden findes en øvre og en nedre Skraamuskel. Den øvre udspringer
bagtil i Øjehulen, gaar langs Loftet frem efter, men skifter pludselig
Retning, idet Senen bøjer om en Bindevævsring og gaar nedad og
bagtil for at fæste sig paa bageste Halvdel af Øjeæblet. Den nedre
Skraamuskel udspringer fortil i Øjehulens Bund og gaar skraat
opad og bagtil til Øjeæblet.
De forskellige Muskler virker of-
test sammen og Øjets Bevægelser er
meget indviklede. Begge Øjnene virker,
som bekendt, altid sammen og det
gælder derfor om at faa Synslinjerne
til at falde paa samme Punkt, saa-
ledes at Billedet af den iagttagne Gen-
stand falder paa den gule Plet i begge
Øjne. Derfor maa man f. Eks., naar
man ser paa en nær Genstand, dreje
begge Øjnene indad og man kan ikke
samtidig se skarpt paa en nær og en
fjærn Genstand. Holder man en Finger
op i kort Afstand fra Næsespidsen og
ser skarpt paa den, vil andre Gen-
stande i nogen Afstand vise sig dob-
belte og omvendt, hvis man ser paa
en fjærnere Genstand, vil Fingren vise
sig dobbelt. Trykker man med en
Finger Øjet ud af det naturlige Leje,
vil man se al Ting dobbelt. Træffer
Øjeakserne, det vil sige Linjerne, gen-
nem Hornhindens Midtpunkt og den
gule Plet ikke sammen i Genstanden,
man ser paa, er vedkommende skel-
øjet. Skeløjethed kan være af for-
Art. eftersom det er den ene
Fig. 325. Øjets Muskler. 1 Fedt-
væv, 2 Senen af den nedre Skraa-
muskel, 3 den ydre, 4 den øverste,
5 den indre lige Muskel, 6 den
øvre Skraamuskel, 7 Musklernes
Udspring, 8 Synsnerven, 9 Sene-
ring, 10 den- ombøjede Sene af
den øvre Skraamuskel, aa—bb
Drejningsakser.
eller den anden af Øjemusk-
lerne, der er syge, thi den beror næsten altid paa Fejl i Øje-
musklerne og kan undertiden helbredes ved Operation.
Til Øjets Beskyttelse tjener de to Øjelaag, som er dannede af en
fast Bindevævævshinde, der er formet over Øjeæblerne og som ud-
vendig er beklædt med tynd Hud, hvorimod Indsiden er beklædt
med en Slimhinde, Øjets Bindehinde, conjunctiva, som slaar
sig over fra Øjelaaget til Øjeæblet, hvis Forside den beklæder til
Hornhindens Kant. Langs den forreste Kant sidder en Række lange