Menneskets Legeme
Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON
År: 1901
Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 372
UDK: 612
ERNÆRING OG STOFSKIFTE
AF
DR. MED. F. LEVISON
MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER
AF
LÆGE VILH. JENSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
370
MENNESKETS LEGEME
Hvis man lader en Solstraale træffe en trekantet Glasstang, et
Prisme, og holder en hvid Skærm bag ved, dannes der paa denne
et pragtfuldt farvet Baand med et Utal af Farver i de fineste Af-
skygninger. Man kan imidlertid skelne de 5 Grundfarver, Spektral-
farverne, rødt, gult, grønt, blaat og violet. Hele Farvebaandet
kaldes for Solspektret. Heri forekommer Farverne altid i samme
Orden og ligesom man kan opløse det hvide Lys i disse forskellige
Farver, kan man ved at blande disse igen faa hvidt Lys.
Alt Lys beror ligesom Lyd paa Svingninger. Men medens
Lydens Svingninger foregik i Luften og varierede fra faa indtil
40.000 Svingninger i Sekundet og Lyden var umulig i et lufttomt
Rum, hai Lysets Svingninger en ganske anden Beskaffenhed.
De foregaar i det Stof, som man antager fylder Verdensrummet,
men som man ikke har paavist og ikke nærmere kender. I dette
Stof, Æteren, forplantes Lyset med en Hastighed af 40,000 Mile i
Sekundet. De forskellige Farver fremkommer ved forskellig Sving-
ningshastighed, de svarer altsaa til Toner for Lyden. Rødt har det
laveste Svingningstal, 300,000,000,000,000 i Sekundet, violet det
største, 700,000,000,000,000, og imellem dem ligger de andre Farver.
Der er stor Forskel paa disse forskellige Lysstraalers Virkning.
De med de mindste Svingningstal, altsaa rødt og gult, virker
mest varmende, de med de højeste Svingningstal, blaat og violet,
er i Stand til at fremkalde mange forskellige kemiske Omsætninger,
de kaldes derfor de kemiske Lysstraaler. Det er dem som virker
i Fotografien og det er særlig dem, som er virksomme ved Lys-
behandlingen af Lupus efter Finsens Metode.
Ligesom det normale Øre var i Stand til at skelne en lang
Tonerække fra 30—40,000 Svingninger, vil det normale Øje kunne
skelne mellem flere Tusinde forskellige Farver og Farvetoner, af
hvilke enkelte, som nævnt, er Grundfarver, hvoraf andre kan frem-
komme ved Blandinger. Om noget er lyst eller mørkt beror paa
om Svingningerne er stærke eller svage.
Nogle Mennesker har kun Ævne til at opfatte et vist ringe Antal
Farver som gult og blaat, medens de fleste andre Farver ikke gør et
tilsvarende Indtryk paa Nethinden og ofte forveksles. Man kalder
saadanne for farveblinde. Man prøver oftest paa Farveblindhed ved
at give vedkommende, der skal undersøges, en Kasse med forskellig
farvet Garn og beder ham ordne dette efter de forskellige Farver.
Man vil da se en farveblind lægge lysegrønne, brunlige og røde
Farver i en Gruppe og violette og lyseblaa i en anden.
Denne Farveblindhed spiller en stor Rolle for Søfarten og Jærn-
banevæsnet og det er derfor nødvendigt at alle, som fører og
styrer Skib ellei som er ansatte i overordnede Stillinger ved Jærn-
banen, prøves for denne Fejl.
Til Signallygter benytter man jo, som bekendt, altid rødt og
grønt, dels fordi disse Farver er tydelig forskellige og vel udtalte,
dels fordi de kan skelnes i meget længere Afstand end de andre.