Menneskets Legeme

Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON

År: 1901

Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 372

UDK: 612

ERNÆRING OG STOFSKIFTE

AF

DR. MED. F. LEVISON

MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER

AF

LÆGE VILH. JENSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
370 MENNESKETS LEGEME Hvis man lader en Solstraale træffe en trekantet Glasstang, et Prisme, og holder en hvid Skærm bag ved, dannes der paa denne et pragtfuldt farvet Baand med et Utal af Farver i de fineste Af- skygninger. Man kan imidlertid skelne de 5 Grundfarver, Spektral- farverne, rødt, gult, grønt, blaat og violet. Hele Farvebaandet kaldes for Solspektret. Heri forekommer Farverne altid i samme Orden og ligesom man kan opløse det hvide Lys i disse forskellige Farver, kan man ved at blande disse igen faa hvidt Lys. Alt Lys beror ligesom Lyd paa Svingninger. Men medens Lydens Svingninger foregik i Luften og varierede fra faa indtil 40.000 Svingninger i Sekundet og Lyden var umulig i et lufttomt Rum, hai Lysets Svingninger en ganske anden Beskaffenhed. De foregaar i det Stof, som man antager fylder Verdensrummet, men som man ikke har paavist og ikke nærmere kender. I dette Stof, Æteren, forplantes Lyset med en Hastighed af 40,000 Mile i Sekundet. De forskellige Farver fremkommer ved forskellig Sving- ningshastighed, de svarer altsaa til Toner for Lyden. Rødt har det laveste Svingningstal, 300,000,000,000,000 i Sekundet, violet det største, 700,000,000,000,000, og imellem dem ligger de andre Farver. Der er stor Forskel paa disse forskellige Lysstraalers Virkning. De med de mindste Svingningstal, altsaa rødt og gult, virker mest varmende, de med de højeste Svingningstal, blaat og violet, er i Stand til at fremkalde mange forskellige kemiske Omsætninger, de kaldes derfor de kemiske Lysstraaler. Det er dem som virker i Fotografien og det er særlig dem, som er virksomme ved Lys- behandlingen af Lupus efter Finsens Metode. Ligesom det normale Øre var i Stand til at skelne en lang Tonerække fra 30—40,000 Svingninger, vil det normale Øje kunne skelne mellem flere Tusinde forskellige Farver og Farvetoner, af hvilke enkelte, som nævnt, er Grundfarver, hvoraf andre kan frem- komme ved Blandinger. Om noget er lyst eller mørkt beror paa om Svingningerne er stærke eller svage. Nogle Mennesker har kun Ævne til at opfatte et vist ringe Antal Farver som gult og blaat, medens de fleste andre Farver ikke gør et tilsvarende Indtryk paa Nethinden og ofte forveksles. Man kalder saadanne for farveblinde. Man prøver oftest paa Farveblindhed ved at give vedkommende, der skal undersøges, en Kasse med forskellig farvet Garn og beder ham ordne dette efter de forskellige Farver. Man vil da se en farveblind lægge lysegrønne, brunlige og røde Farver i en Gruppe og violette og lyseblaa i en anden. Denne Farveblindhed spiller en stor Rolle for Søfarten og Jærn- banevæsnet og det er derfor nødvendigt at alle, som fører og styrer Skib ellei som er ansatte i overordnede Stillinger ved Jærn- banen, prøves for denne Fejl. Til Signallygter benytter man jo, som bekendt, altid rødt og grønt, dels fordi disse Farver er tydelig forskellige og vel udtalte, dels fordi de kan skelnes i meget længere Afstand end de andre.