Menneskets Legeme

SYNET 369 Lidelsen er ofte arvelig, den kan hyppig udvikle sig ved Over- anstrængelse af Øjnene i den opvoksende Alder, særlig ved fejle Stillinger af Legemet ved Skrivning, Syning og Tegning. Nærsynethed aftager, naar den ældre Alders Langsynethed be- gynder at indfinde sig, hvorved til sidst næsten normale Synsforhold kan opnas. Man af- hjælper Nær- synethed ved bikonkave Brilleglas, idet disse bevirker en Svækkelse af Øjelinsens t Virkning, hvorved Lys- straalerne Fig. 323. Skema af Brilleglassets Virkning ved et langsynet Øje. I Stedet for at samles ved F samles Straalerne paa Nethinden. brydes mindre og derfor ved rigtig Afpasning af Brilleglassene netop falder paa Nethinde. Synsstyrken paa Øjnene kan selv hos normaltseende Mennesker være meget forskellig. Her spiller Øvelsen en stor Rolle. Bekendt er de vilde Folkeslags store Synsstyrke. Ligeledes kan øvede Øjne se Forskelle, hvor andre ingen saadanne opdager. For en Købstadboer er det uforstaaeligt, hvorledes en Land- mand kan kende Forskel f. Eks. paa sine Køer, der for ham kun er en Række røde eller brogede Dyr uden individuelt Særpræg. For almindelige Mennesker synes Insekter som Biller og Sommer- fugle at danne ensartede Dyreformer, medens Insektsamlerne ved første Øjekast kan skelne mange forskellige Arter. En Landskabs- maler kan se mange Ting paa et Landskab, som andre slet ikke lægger Mærke til, osv. Man maaler Syns- styrken ved at prøve i hvilken Afstand Fig. 324. Bogstaver til Synsprøve. Øjnene tydelig skel- ner Bogstaver af en bestemt Størrelse. Af de i Fig. 324 anførte Bogstaver skal øverste Række kunne læses af nor- male Øjne i en Afstand af ca. 9 Meter og nederste i en Afstand af 6 Meter. Ogsaa Stjærner afgiver en god Maalestok for Synsstyrken. Det er langt fra alle Mennesker, som kan se 7 Stjærner i Syv- stjærnen, skønt denne allerede i Oldtiden bar dette Navn.