Menneskets Legeme

Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON

År: 1901

Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 372

UDK: 612

ERNÆRING OG STOFSKIFTE

AF

DR. MED. F. LEVISON

MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER

AF

LÆGE VILH. JENSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
AANDEDRÆTTET 57 der har Form af en Signetring, hvis Plade er vendt bagtil. Inde i denne udvidede øverste Del af Luftrøret, som man kalder Strube- hovedet, findes et meget sammensat Apparat, Stemmebaandene og deres Muskler, som senere skal omtales noget nærmere. Luftrøret strækker sig ned i den øverste Del af Brystkassen og deler sig her i Højde med 3die Ryghvirvel i de 2 store Luftrørs- grene, en til hver Lunge. Hele Strubehovedet og Luftrøret er paa sin indre Flade beklædt med en Slimhinde, hvis Indside bestaar af et Lag af saakaldte Eimreepitelceller. Disse Celler har en aflang Form og er stillede som Palissader, den ene ved Siden af den anden, saa at de berører hinanden med Langsiden. Den smallere Ende af Cellen, der vender frit ind mod Luftrørets Hulhed, bærer en Mængde smaa, fine Haar, Fig. 60. A Fimreepitel (350 Gange Forstørrelse), a Slimhinden, c de dybere Lag, Epitelceller uden Fimretraade. e Epitelceller med Fimretraade. B løsrevne Celler fra de forskellige Lag. og disse er paa den levende Slimhinde i uafbrudt Bevægelse, idet de bestandig lægger sig og rejser sig igen ligesom Kornet paa en Mark, naar Vinden stryger hen over det. Denne Bevægelse gaar altid i samme Retning, nemlig nedenfra opad, altsaa imod Luftstrømmen, og den har den Betydning, at smaa faste Dele, Støv o. 1., som Luften fører med sig og som fældes ud paa Slimhinden, ikke faar Lov til at blive liggende, men sagtelig af Fimreepilelet føres opad og fjernes, saa at det ikke kan glide ned i Lungerne. Hele dette hen- sigtsmæssige Apparat er saa fint, at man behøver en Forstøi'relse paa nogle hundrede Gange for at iagttage det. De to store Luftrørsgrene træder ind hver i sin Lunge; de deler sig i mange mindre Grene — Bronkierne —, som stadig bliver tyn- dere efterhaanden, som de nærmer sig Lungens Overflade. bevison: Menneskets Legeme. S