Menneskets Legeme

Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON

År: 1901

Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 372

UDK: 612

ERNÆRING OG STOFSKIFTE

AF

DR. MED. F. LEVISON

MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER

AF

LÆGE VILH. JENSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
AANDEDRÆTTET 59 dem mod at klemmes sammen ved Sam- mentrækning af Mellemgulvets Muskelvæv. Idet Luftrøret fra Halsen strækker sig ned i Brystkassen, deler det sig i de to store Luftrørsgrene, og ved disses videre Forgrening danne Lungerne. For at danne sig en Forestilling om Lungernes Bygning gør man bedst i at tage sit Udgangspunkt fra Luftrørsgrenene; disse deler sig meget hurtigt i Lungerne i talrige, stadig finere Rør, som bevarer samme Bygning som Luftrøret, indtil vi kommer til Smaabron- kier paa omtrent 1/10 Tommes Diameter. De større Bronkier har altsaa foruden Slimhinden flere Lag, idet der er Brusk- ring, Muskler og tæt Bindevæv; de ganske fine Luftrørsgrene har ikke længer nogen Bruskring, men bestaar kun af tæt, fast Bindevæv med en Del glatte Muskeltraade og en indvendig Beklædning af Slimhinde. Til sidst kommer vi til Bronkier, hvis Gennemsnit kun er en Brøkdel af en Milli- Fig. 63. Aandedrætsorganernc. Venstre Lunges Væv er borl- Jjærnet, saa at man kan se Bronkiernes Forgrening, a Stru- nieter, og disse ender nu i et lille Hulrum, behoved. b Luftrør. cc store ligesom i en lille Sæk, der ved Indbugt- Luftrørsgrene. ninger paa dens Væg er delt i en Mængde ufuldstændigt adskilte Hulrum, de enkelte Lungeblærer; i de fineste Luftrørsgrene og i Lungeblærerne har Slimhinden ikke mere sit fimrende Epitel, men de dækkende Epitelceller er nu flade og uden Fimrehaar. — Man har sammenlignet Lungens Bygning med et Træs Krone, idet Luftrørets Forgrening svarer til Grene og Kviste og Lungeblærerne til Træets Blade; tænker man sig nu Grene og Blade hule, og Bladene oppustede af Luft, saa vil det hele danne en kompakt Masse, der dog bestaar af lutter Hulrum, fyldte med Luft. En udtaget Lunge er elastisk, svam- pet at føle paa; naar man trykker paa den, knitrer Vævet, idet Luft trykkes fra Lungeblærerne ud gennem Bronkierne; skærer man den igennem, ses Vævet gen- nemboret af talløse større og mindre Aabninger; ved Ti'yk paa en gennem- skaaret sund Lunge udflyder en blodfar- vet, skummende Vædske, idet Blodet bliver blandet med talløse fine Luftblærer. Lungerne fylder i Brystkassen hele Fig. 64. Et Stykke Lungevæv (25 Gange Forstørrelse), bb Lun- geblærer.