Menneskets Legeme

78 MENNESKETS LEGEME sande Stemmebaand fugtige og glatte, idet den Slimhinde, der dækker dem, afsondrer en rigelig Mængde Slim. Til Strubehovedet hører et indviklet Apparat af Muskler, ved Fig. 74. Skematisk Fremstilling af Stemmeridsens Bevægelser ved Hjælp af Drejninger af Tudbruskene. hvis Sanimenti'ækninger Stemmebaandene kan nærmes og fjernes, strammes og slappes efter Behov. Under almindelig Indaanding og Udaanding uden Stemmedannelse staar Spalten mellem Stemmebaan- dene vidt aaben; taler man eller synger, nærmes Stemmebaandene stærkt til hinanden, saa at Luften sætter dem i tonende Svingninger, jo stærkere de spændes, desto højere bliver den frembragte Tone. Den menneskelige Sangstemme omfatter Toner fra 40 Svingninger til 1708 Svingninger i Sekundet, men sædvanlige Basstemmer naa dog ikke længere ned end til 80 Svingninger, og Sopranen sjælden højere end til 1024. Sangere taler om forskellige Registre af Stem- men, de vigtigste af disse er Bryst- tonerne, der dannes ved alminde- hvilken Luften i den dybere Del af Fig, 75. Skematisk Fremstilling af det Muskelapparat, ved hvilket Tudbruskene drejes og Stemmeridsens Vidde og Form bestemmes. Pilene angiver den Retning, i hvilken de forskellige Muskler virker. lig Ansætning af Tonen, og ved Luftrøret og i Brystkassen sættes i Medsvingning, og Falsetstemmen, der dannes, naar Stemmebaandene spændes paa en saadan Maade, al kun deres forreste Rande sættes i Svingning. Medens Klangen af Stemmen altsaa dannes i Strubehovedet, beror den artikulerede Tale paa Stillingen af Læber, Tænder og Ganesejl. Vokalen A dannes ved aaben Mund, O ved halvlukket og U ved næsten helt lukket Mund; ved disse Vokaler lukkes Munden ved Læbernes Stilling, ved E og I nærmes Tandrækkerne til hinanden. Tidligere kunde man kun undersøge Stemmebaandene og deres Stilling til hinanden paa Lig, men i det 19. Aarhundrede har man