Auto's Haandbog i Motorcykling

36 det andet: Stemplet har tilbagelagt en Del af sin Vej nedad ved sin egen Fart og uden Paavirkning af Eks- plosionen. Stemplets Slaglængde er derved paa en Maade bleven forkortet, og Kraftpaavirkningen paa Krumtappen mindre. Ved Tændingsindstilleren kan man efter Behag flytte Tændingspunktet og regulere Farten. Fortænding har Motoren, naar Gnisten kom- mer straks, naar Stemplet har passeret sin Højstilling. Eftertænding, naar Gnisten kommer senere. Boring og Slaglængde. Det er maaske paa sin Plads paa dette Sted at for- klare, hvad der forstaas ved Motorens eller rettere en Cylinders Boring og Slaglængde. Boringen angiver Cy- linderens Diameter, hvad der paa meget lidt nær og- saa er Stemplets Diameter. Slaglængden er Afstanden mellem Stemplets højeste og laveste Stilling eller den Længde, som det bliver slaaet nedad under Eksplo- sionen. Kender man Størrelsen af Boring og Slaglæng- de, kan Cylinderens Rumindhold eller Volumen udreg- nes. Det er indlysende, at jo større en Cylinders Rum- indhold er, desto niere eksplosiv Gas kan der suges ind i Cylinderen, og desto større bliver den Kraft, Motoren har. Det er derfor paa Basis af GyUnderindholdet, at Inddelingerne i Klasser i Motorcycleløb finder Sted. Naar man sætter Maskiner med omtrent samme Cy- linderindhold sammen, stiller man ialtfald tilnærmel- sesvis Konkurrenterne lige. Der har i mange Aar staaet stor Strid om, hvorvidt Slaglængden i en Motor helst burde være omtrent lige- stor med Boringen eller ej. I Automobilmotorerne er den store Slaglængde efterhaanden bleven den frem- herskende. Anderledes er det med de smaa Motorcyc- lemotorer, hvor Slaglængden kun sjældent er stort længere end Boringen, undertiden lidt mindre. Naar Slaglængden er meget længere end Boringen, bliver Motoren langsomt arbejdende, men med stor Kraftpaa-