Auto's Haandbog i Motorcykling

56 Sprøjterørskarburatoren i sin simpieste Form be- staar af en Kanal, der forbinder Indsugningsventilen med den atmosfæriske Luft. Op til denne Kanal fø- rer et Rør fra Benzinbeholderen. Dette Rør ender i en Spids med et eller flere fine Huller. Naar Motoren suger Luften til sig, vil der sprøjtes en fin Straale Ben- zin op, som, blandet med Luften, vil blive til Gas, der suges ind i Motoren. Denne Karburator havde den Fejl, at Benzintilførselen var vanskelig at regulei'e. Der kom altid enten for meget eller for lidt. Hvis Benzinbeholderen er beliggende ovenover Sprøjterøret, vil der stadig strømme Benzin op igen- nem dette, og hvis Forholdet er omvendt, vil ofte Sug- ningen fra Motoren under Stemplets opadgaaende Be- vægelse ikke være stærk nok til al faa Benzinen op. Ved denne simple Form af Karburator klæbede des- uden den Ulempe, al der ikke var nogen Indretning I il al regulere Tilførselen af Gas eller Luft. Den moderne Karburator. Der er en Uendelighed af forskellige Karburatorer. Hovedprincipet i de moderne Karburatorer er dog ens, hvor forskellige de saa end kan være i Detail- lerne. Karburatoren (figll) bestaar af to Kamre, der er forbundne med hinanden ved et Rør med lille Gennem- snit. Benzinen gaar fra Beholderen, som maa være an- bragt i højere Stilling end Karburatoren, til det første Kammer, som kaldes Svømmerhuset fordi den vigtigste Indretning er en Svømmer, der automatisk regulerer Tilførslen af Benzin fra Beholderen. Svømmeren er en luftfyldt, rund Metalæske, der har en Kanal i Mid- len. T denne Kanal anbringes Naaleventilen, hvis ne- derste Ende passer ind i et Ventilsæde, der sidder i Benzintilførselsrøret. Den øverste Del af Naaleventilen er ved Hængsler forbunden med to smaa Kontravæg- le. der hviler paa Svømmeren. Naar der trænger Ben-