Haandværker Sangbogen

Men kan vi ikke, men kan vi ikke forliges med Mester og Pigen, da vi gaar ud til andre gode Steder, for en Svend har Verden allevegne Glæder! Væk med Sorgen, jo god Morgen, Farvel! min lille Ven men tænk engang imellem paa din Haandværkssvend! Vi Haandværkssvende, vi Haandværkssvendc vi elsker vor Frihed, vi giver den ej bort. Ved vort Haandværk er vi rige, ved vor Kraft, ved vor Sundhed, ved vor Pige; det er Skatte vi kan fatte, vi staa som Herremænd der er ej en Sjæl saa lystig som en Haandværkssvend. Vi Haandværkssvende, vi Haandværkssvende vi svinger med Hatten, vi byder vort Farvel, thi i alle Verdens Riger har vi Plads og hilses af de smukke Piger, men vi glemme ej, at hjemme der hor vort Hjertes Ven hun længes, aah! hun venter paa sin Haandværkssvend. Jul. Strandberg. 82. Mel.: Den evigglade Kobbersmed. Først er der Smedesvenden — han med Skødeskindet paa! Han hamrer og »svejser og hænger i som faa. Kig blot en Gang af Vind’vet ind, naar dér du gaar forbi — sin Hestesko han bøjer om til denne Melodi: Tralala-la-la — 93