Haandværker Sangbogen

I visl næppe mer, hvis I ham saa — han er fin, har Mave, ja, er I a’ Lave, han har Penge, saa det kan forslaa. Men hvordan er Manden kommen op til Randen af en saadan Velstand, og saa rask? Ser I, det, han lærte, var af »bedste Sværte« — »Deri stikker Humlen«, sa’e Per Brask. SS. Mel.: At Slyngler hæves til Ærens Top. Nu har vi Kransen paa Huset sat og Husets Rejsning er fiks og færdig. O, Venner svinger en Gang jer Hat, og syng en Sang, som er Kransen værdig! Se hvor den svajer og smukt sig nejer for Danebrog, der øverst vajer. Hurra, Hurra! Det var en Travlhed og Hurlumhej med Søm og Nagler hver Ting at fæste; vi ballancered ad Bjælkers Vej og styred’ Tømmeret paa det bedste. Det passed alt som Fod i Hose, og Værket kan sin Mester rose. Hurra, Hurra! Hav Tak nu enhver, som har hjulpen til, at alt saa flinkt og saa godt er gangen. 101