Haandværker Sangbogen

En Skomager hejser og bider sin Traad, en Slagter han lugter af Galde, en Høker af Ost, en Grovsmed af Rust, men Garveren værst af dem alle. Men Soden og Smudset, som Grovsmeden faar, kan vaskes af Fjæset bagefter: og naar han i Pudsen om Søndagen gaar for han har de stærkeste Kræfter! Hvad kerer jeg mig, om de alle kom frem og vilde med Smeden regere, en Grovsmed han ta’er sin Næve og sla’er et Slag som kan alting spolere; ja lad dem kun komme saa mange de vil, jeg tæller dem slet ikke efter; for en eneste Grovsmed slaar magelig til for han har de stærkeste Kræfter! Holder Drachinann. (Haandværkerfesten paa Vodroflund.) 90. Jeg er sort og jeg er Smed, jeg maa slide ved min Esse og tør aldrig røre ved nogen fin Prinsesse. Glad jeg bli’er dog. hvad jeg er, løfter højt fil Sang min Stemme, thi et trofast Øjepar venter inig derhjemme. — Naar om Aftnen jeg gaar hjem, er jeg træt og Ryggen kroget, 107