Haandværker Sangbogen

Vi for vide paa Tog over gyngende Vaag, rundt i Landene knejser normanniske Taarn. Men vorl modige Flag flyver vid’re i Dag, og det rødmer af Sundhed som aldrig tilforn. Og vor Fremtid er stor, thi det trekløv’de Nord det skal samles igen, det skal blive sig selv. Hvad du evner, kast af i det nærmeste Krav, det skal bæres helt frem af en voksende Elv! Denne Bostavn er vor. og vi elske den for, hvad den var. hvad den er, hvad den bliver igen. Og som Kærlighed gror af den hjemlige Jord, skal den gro af vor Kærligheds Frøkorn igen. Bj. Bjørnson. 48. Mel.: af L. M. Ibsen. Mens Nordhavet bruser mod fjældbygt Strand og stolte Erindringer vækker om Fædrenes Ry, som til fjerne Land det bar paa de nordiske Sna^kker, — op, Nordmænd! sjunger til Harpens Slag en Sang for Norriges unge Flag! Du Blomster af Palmen paa Friheds Grund! skøn est du at skue trefarvet! Det hvidene Kors i den rode Bund, det har du af Dannebrog arvet; men Hjertebladet, det mørkeblaa. af Friheds Marv maatte først udgaa. 53