Haandværker Sangbogen

Menneskeviljen har skabt sig el Vaaben, nu gaar den frem med ustandselig Magi, Bjergene sprænges, til Vejen er aaben, til underdanig al Jorden er lagt. Jærnlid er kommen, og Jærnvilje kræves; liaandværk skal blomstre med al Industri; ubrugte Skatte i Norden skal hæves — Jærntid er Fremtid for Mænd, som er fri! L. G. Nielsen. 70. Mel.: Har jeg min Baad, mit Sejl og mit Næt. Fordum var Ilaandværket Broder til Kunst, Haandværker — Kunstner — det samme. Brødre i Gerning og Brødre i Gunst broderlig delle de Hæderens Dunst, næret af selvsamme Flamme. Ilden, den hellige, gav deres Blod videre Vilje og højere Mod, Stjerner de styred’ imod. Jerntiden kom med sit stormende Staal, skilte de lo fra hinanden. Kunstneren fulgte sil himmelske Maal, øste som før af den Evigheds-Skaal, Tiderne fylder til Randen. Ilaandværket havde ej Stunder til sligt, bundet det blev af den jernhaarde Pligt, Dagens Dont var ej Digt. 78