Haandværker Sangbogen
År: 1919
Forlag: Nielsen og Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 142
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
76.
Mel.: Og hvis jeg var Kejser en eneste Dag.
Det flammer paa Essen, den Smed hamrer løs,
for han har saa kraftig en Næve;
den Tømrer sin Økse og Snedk’ren sin Høvl
maa bruge, og Væveren væve.
En slider sin Dag ved det luende Baal,
en bager og en laver Potte og Skaal,
men Skræderen bruger alene sin Naal
til Trøst for de sløje og skæve.
De rygende Skorstenes voksende Hær,
Maskinernes Pusten og Stampen,
den tøjlede Lynstraales vældige Kraft
ta’r Tag i Tilværelseskampen.
Nu gælder det mere end før for de smaa
sin Gerning tilfulde at maatte forstaa,
thi hvor skal et Menneskes Arm vel forslaa
i Dysten med Guldet og Dampen?
Vel Haanden skal lære i Dag som tilforn,
og Øjet ved Gærning skal øves,
men Tanken maa klares i Oplysnings Væld,
og Aandsmagtens Bistand behøves.
Ilvad Menneskesnille for Dagen drog frem,
hver Kraft løftet op af Nalurdybets Gem,
og Tallenes Kunst, lige mægtig med dem,
skal tilegnes, bruges og prøves.
Om Oplysning raabes i Syd og i Nord —
hin Skat, som ej Rust kan fortære —
men husk fremfor alt, vi er Børn af vor Jord,
og det skal jo stedse vi være.
85