Grundrids af Danmarks Statistik
Forfatter: Harald Westergaard, Michael Koefoed
År: 1898
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 232
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
103
Tørvemoser have nogen Betydning paa Grund af det Brænd-
selsmateriale, de levere; imidlertid er Tørvens Betydning snarest
i Aftagen i vore Dage, da de billige Transportmidler have ført til,
at Tørven ikke kan staa sig i Konkurrencen med andet og bedre
Brændselsmateriale, og da navnlig Kul, og derfor heller ikke kan
bære Udgifterne ved en lang Transport; det til Tørveskær anvendte
Moseareal udgør c. 14 Mil, fordelt over det hele Land, men
navnlig beliggende i det nordlige og vestlige Jylland, hvor Tørv
som Brændselsmateriale ogsaa spiller størst Rolle.
Fiskeriet.
Fiskeriet er vel af stor Betydning for Landet, men spiller
dog ikke den Rolle, som Landets gunstige Beliggenhed i saa Hen-
seende skulde lade formode, ligesom Virksomheden ogsaa var af
langt større Betydning i tidligere Tider. I Middelalderen var det
navnlig Sildefiskeriet i Øresund, som tildrog sig Opmærksomheden,
og Fiskepladserne ved Skåner og Falsterbo vare Samlingssted for
7—8 000 Baade med 30—40 000 Mand. Det var en stor Virk-
somhed, som gik for sig, Fiskerne bragte Silden i Land, og her
vare travle Hænder beskæftigede med at salte den og lægge den i
Tønder, og i Eftersommerens Tid kom store Købmandsflaader og
tilbyttede sig Silden for andre Varer. I Begyndelsen var Handelen
paa danske Hænder, senere kom den paa Nordmændenes, og til-
sidst var det udelukkende Hansestæderne, som kom og hentede
Silden. Men i Slutningen af det 16de .Aarhundrede bleve Silde-
stimerne borte, og dermed tabte denne Rigdomskilde, som navnlig
paa Valdemarernes Tid tilførte Landet stor Velstand, ganske sin
Betydning for Landet, og Fiskepladserne sygnede hen. I Lim-
fjorden har der ogsaa været drevet et stort Sildefiskeri i tidligere
Tid, og Limfjordsbyerne, navnlig Aalborg og Nibe, havde betydelig
Indtægt derved. Men efter Aggerkanalens Gennembrud i 1825
blev Silden borte, og ogsaa her led Byerne meget ved Virksom-
hedens Ophør.
I vore Dage er det kun lx/2 pCt. af Befolkningen, som har
sit Udkomme ved Fiskeri. Saltvandsfiskeriet drives især i Bæl-