Grundrids af Danmarks Statistik

Forfatter: Harald Westergaard, Michael Koefoed

År: 1898

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 232

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 249 Forrige Næste
103 Tørvemoser have nogen Betydning paa Grund af det Brænd- selsmateriale, de levere; imidlertid er Tørvens Betydning snarest i Aftagen i vore Dage, da de billige Transportmidler have ført til, at Tørven ikke kan staa sig i Konkurrencen med andet og bedre Brændselsmateriale, og da navnlig Kul, og derfor heller ikke kan bære Udgifterne ved en lang Transport; det til Tørveskær anvendte Moseareal udgør c. 14 Mil, fordelt over det hele Land, men navnlig beliggende i det nordlige og vestlige Jylland, hvor Tørv som Brændselsmateriale ogsaa spiller størst Rolle. Fiskeriet. Fiskeriet er vel af stor Betydning for Landet, men spiller dog ikke den Rolle, som Landets gunstige Beliggenhed i saa Hen- seende skulde lade formode, ligesom Virksomheden ogsaa var af langt større Betydning i tidligere Tider. I Middelalderen var det navnlig Sildefiskeriet i Øresund, som tildrog sig Opmærksomheden, og Fiskepladserne ved Skåner og Falsterbo vare Samlingssted for 7—8 000 Baade med 30—40 000 Mand. Det var en stor Virk- somhed, som gik for sig, Fiskerne bragte Silden i Land, og her vare travle Hænder beskæftigede med at salte den og lægge den i Tønder, og i Eftersommerens Tid kom store Købmandsflaader og tilbyttede sig Silden for andre Varer. I Begyndelsen var Handelen paa danske Hænder, senere kom den paa Nordmændenes, og til- sidst var det udelukkende Hansestæderne, som kom og hentede Silden. Men i Slutningen af det 16de .Aarhundrede bleve Silde- stimerne borte, og dermed tabte denne Rigdomskilde, som navnlig paa Valdemarernes Tid tilførte Landet stor Velstand, ganske sin Betydning for Landet, og Fiskepladserne sygnede hen. I Lim- fjorden har der ogsaa været drevet et stort Sildefiskeri i tidligere Tid, og Limfjordsbyerne, navnlig Aalborg og Nibe, havde betydelig Indtægt derved. Men efter Aggerkanalens Gennembrud i 1825 blev Silden borte, og ogsaa her led Byerne meget ved Virksom- hedens Ophør. I vore Dage er det kun lx/2 pCt. af Befolkningen, som har sit Udkomme ved Fiskeri. Saltvandsfiskeriet drives især i Bæl-