Grundrids af Danmarks Statistik
Forfatter: Harald Westergaard, Michael Koefoed
År: 1898
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 232
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
110
alle Afgørelser med Hensyn til Patentansøgninger. — Lov af 11.
April 1890 giver Beskyttelse for Varemærker. Under Nutidens
Konkurrence spille Varemærker, hvorved man kan adskille en Vare
fra de af andre frembragte lignende Varer, en vigtig Rolle. Loven
giver enhver, som driver Fabriks- og Haand værksvirksomhed,
Jordbrug, Bjærgværk og Handel, Ret til ved Registrering at er-
hverve Eneret til at benytte særlige Varemærker til Adskillelse fra
andres Varer. Betalingen for Registreringen og dens Bekendtgø-
relse er 40 Kr. Registreringen maa fornyes efter 10 Aars Forløb.
Firmaloven af 1. Marts 1889 bestemmer, at ingen uden Hjem-
mel maa optage Andenmands Navn eller Navnet paa Andenmands
Ejendom i sit Firma, ligesom et Firma ikke maa indeholde An-
givelse af Foretagender, som ikke staa i Forbindelse med Forret-
ningen. I det hele gaar Loven ud paa at paase, at Firmanavnet
ikke antyder noget andet og mere, end det Forretningen er. Et
Aktieselskabs Firma skal udtrykkelig indeholde Betegnelsen „Aktie-
selskab“. — Beskyttelse mod Forfalskninger haves i Lov 5.
April 1888 om Stemplingen af Guld- og Sølvarbejder, i Margarine-
lovene (den sidste af 22. Marts 1897), der give detaillerede
Regler om Fabrikation og Forhandling af Margarine, samt i Lov
af 23. April 1897 om Undersøgelse af offentlig falbudte Levneds-
midler; denne foregaaer i et kemisk Laboratorium i København,
naar Myndighederne anmode derom. Loven indeholder Straffe-
bestemmelser for den, som forfalsker Levnedsmidler til Forhandling
eller underkaster fordærvede Levnedsmidler en Behandling, hvorved
deres Tilstand skjules. (Jfr. Anordn. 18. Juni 1897, der bestem-
mer, hvad der anses for tilladeligt ved Tilberedelse af Vin og
Spirituosa).
Af det foregaaende vil ses, at der fra Lovgivningsmagtens
Side er truffet forskellige Foranstaltninger til Industriens Fremme
og Beskyttelse. Desuden er Udviklingen bleven fremmet ved
Udbredelsen af større teknisk Kyndighed — Bestræbelser, der
støttes af Staten paa forskellig Maade. Her kan nævnes
Kunstakademiet, stiftet 1754, hvor Haandværksmestrene
havde til Pligt at lade deres Lærlinge søge Undervisning, og
som ogsaa har opdraget mange Kunstnere, der have ført Indu-