Grundrids af Danmarks Statistik

Forfatter: Harald Westergaard, Michael Koefoed

År: 1898

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 232

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 249 Forrige Næste
131 ejes af Staten af militære Hensyn. Men Staten kan endnu siges at drive dette Erhverv, for saa vidt som den ejer Gevær- fabrikken i København, endvidere Holmens Værksteder til Brug for Flaaden ved Nybygninger og Reparationer og Stats- banernes Værksteder. Af private Virksomheder skal nævnes de to store Værfter: Burmeister & Wain og Helsingørs Jærnskibs- og Maskinbyggeri, hvis Hovedbeskæftigelse vel er Nybygning og Reparation af Dampskibe, men som ogsaa for- færdige Maskiner, og som hver for sig, ligesom Holmens Værf- ter, beskæftige over 1000 Arbejdere. — Flere af Fabrikkerne have særlige Formaal, saaledes kan nævnes Symaskinefabri- kationen og Jærnvarefabrikationen; med Fabrikation af Isenkram er især Raavaddams Fabrik beskæftiget; den har i sin Tid tilhørt Staten og gik derfra over til det københavnske Isen- kræmmerlaug. Endelig kan nævnes Blikvarefabrikker (saaledes Carl Lunds Fabrikker), som bl. a. fremstille Daaser til hermetisk Pakning af Smør, Kød osv. Bearbejdelsen af Jærn ved Smedning giver Erhverv til en stor Mængde Mennesker, saavel i By, som navnlig paa Landet. Det langt overvejende Antal var Grovsmede, og Bedrifterne ere gennemgaaende smaa; dette gælder dog særlig paa Landet, i Byerne er det almindeligvis større Værksteder med flere Svende og Drenge. Bearbejdelsen af Metaller giver foruden til Smedene ogsaa Erhverv til flere andre Haandværk; her skal nævnes Blikken- slagere, som findes ret udbredt i alle Byerne, endvidere Gas- og Vandmestre, som efter Anlæget af Gas- og Vandværkerne i Købstæderne og senere ogsaa i de større Landkommuner, have faaet en stedse større Virkeplads, Gørtlere, Naalemagere og Bøssemagere. Bearbejdelsen af andre uædle Metaller spiller nutildags ikke nogen stor Rolle; vi have tidligere haft nogle Kobberværker, som gjorde Kobberet skikket til videre Be- arbejdning, men de ere efterhaanden ophørte, efter at deres Ret til direkte Salg gennem deres Agenter til Konsumenterne er bort- falden. Antallet af Kobbersmede er heller ikke synderlig stort. I Zink- og Broncestøberi gives der nogle enkelte større Virksomheder (f. Eks. J. B. Dalhoff). 9