Grundrids af Danmarks Statistik
Forfatter: Harald Westergaard, Michael Koefoed
År: 1898
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 232
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
142
til dette sidste er allerede foran nævnt de to store Skibsværfter,
Burmeister & Wain og Helsingørs, som bygge Jærn- og Staalskibe,
og som have leveret en Mængde Skibe saavel til Ind- som til
Udland, selv om vor Dampskibsflaade, trods den bestaaende Told-
beskyttelse paa 3 pCt. af Skibenes Værdi, ofte forøges ved Ny-
bygninger fra engelske og tyske Skibsværfter. Skibsbyggeriet er
selvfølgelig en meget gammel Industri her i Landet, og har lige
siden Christian den Fjerdes Tid været Genstand for Beskyttelse,
men den har dog aldrig spillet nogen særdeles stor Rolle. Imid-
lertid findes der Skibs- og Baadebyggerier i alle de større Sø-
købstæder, og Skibsbyggeriet har endnu nogen Betydning paa
Fanø, Ærø, i Svendborg samt paa Bornholm; men i Almindelig-
hed er det kun smaa Skibe, der bygges. I 1891—95 byggedes
der gennemsnitlig 43 nye Sejlskibe med 3 500 Tons, i 1896: 45
med 1700 Tons (18 vare beregnede til Fiskeridrift) og i 1891 —
95 gennemsnitlig 7 Dampskibe med 2700 Tons, i 1896: 4 Damp-
baade med 29 Tons. Men desuden er der bygget flere Skibe
for fremmed Regning, navnlig tysk, svensk og norsk; saaledes
byggedes der i 1895 og 1896 tilsammen 3 Sejl- og 5 Dampskibe.
Antallet af Haandværks- og Industrivirksomheder og
de derved beskæftigede Arbejdere i 1897.
Den 25de Maj 1897 afholdtes der i Danmark en Haand-
værks- og Industritælling; Hovedresultaterne af Tællingen fore-
ligge for Offentligheden gennem en foreløbig Redegørelse, medens
den endelige tillige vil give en Fabriksstatistik, en Lønstatistik, Pro-
duktionsstatistik m. m. Paa Grundlag af den foreløbige Redegørelse
angiver omstaaende Tabel Virksomhedernes Antal, som om-
fatter alle industrielle Virksomheder, baade naar de drives af pri-
vate, Aktie- og Andelsselskaber og af det offentlige, og hvad enten
de udgøre Vedkommendes Hovederhverv eller drives som Bierhverv,
samt Arbejdernes Antal, hvorved forstaaes de egentlige Ar-
bejdere, altsaa ikke Virksomhedens Indehaver, ej heller Tilsyns-
havende, Kontorfolk, Kuske, Bude osv. Af Tabellen fremgaaer altsaa
Virksomhedernes Antal, men derfra kan man ikke slutte noget om