Grundrids af Danmarks Statistik

160 Grad generet Omsætningen mellem Land og By ved Kontrollen' og Afgiftsbetalingen ved Byens Porte. Ved Høkerloven af 18-56 kom Handelen ud paa Landet, idet det da tillodes alle at forhandle Høkervarer og Urtekramvarer, dog kun i en vis Afstand fra Byerne. — Handelens fuldstændige Frigørelse er imidlertid at regne fra Næringsloven af 29. Decbr. 1857. Ved denne Lov bortfaldt Købstædernes Eneret, og Laugene ophævedes. Adgang til at drive Handel blev saaledes aabnet for alle, som fyldest- gjorde de almindelige Betingelser for at opnaa Borgerskab eller Næringsbevis. I saa Henseende maa mærkes, at den paagældende, skal være fuldmyndig, ikke maa være under Fallitbehandling, og ikke ved Dom funden skyldig til Straf af offentligt Arbejde. Bor- gerskab eller Næringsbevis meddeles paa at drive enten Groshandel (hvorved ikke maa sælges Varer i mindre Partier, undtagen til andre dermed handelsberettigede, og ej heller handles fra aaben Bod), eller Købmandshandel eller Detailhandel. Købmændene ere berettigede, men ikke forpligtede til at holde aaben Bod. Detailhandelen maa kun ske fra aaben Bod. Det er ikke tilladt en handlende at have Butik paa flere Steder i samme Kommune. Købstæderne ere be- skyttede ved den Bestemmelse, at de her omtalte Forretninger ikke maa tilstedes i 1 x/2 Mils Afstand (Høkerhandel 1 Mil) fra nærmeste Købstad. Borgerskab og Næringsbevis betales med en Sum een Gang for alle, forskellig efter Handelens Art og Byens Størrelse. Ugifte Kvinder ere ligestillede med Mænd med Hensyn til at vinde Næringsadkomst. For Ret til at handle med Brænde- vin betales en særlig Afgift, som erlægges hvert Aar og deles mellem Stat og Kommune. Ved Lov 23. Maj 1873 indskrænkedes Ikke-Indfødtes Adgang til at vinde Borgerskab, ligesom Kram- markederne ophævedes (fra 1882), og Forbrugsforeningernes Han- delsberettigelse bestemtes. Af andre Love af Betydning for Om- sætningen skal nævnes Lov af 6. April 185 5, der frigav Renten af Pengelaan, som før ikke maatte være højere end 4 pCt., og kun beholdt en Maksimumsgrænse for Laan i faste Ejendomme (4 pCt. og efter Bevilling 6 pCt.); endvidere Lov 28. Febr. 1874 om lovbestemte Betalingsterminer, hvorved tillodes at fastsætte saadanne Terminer for Betalingen, som Parterne bleve enige om;