Grundrids af Danmarks Statistik

173 100 000 Kr. indbragte 43 Varegrupper, tilsammen udgjorde de 4 pCt. af Indtægten. Naturligvis spiller København Hovedrollen i den udenlandske Omsætning; deles Indførselen i grove Varer (Kul, Sten, Tømmer og Træ, Gødningsstoffer, Teglværksprodukter og Mineralier) og alle andre Varer, kommer af de førstnævnte 2/5 og af alle andre Varer c. Halvdelen af Vægten til København, medens Byens Andel i Indførselsværdien sikkert er større, idet 2/3 af Told- indtægten erlægges her. København er Eksportstedet for 1/5 af de indenlandske Produkter; af Landets Transitomsætning foregaaer 4/5 fra denne By. VI. Samfærdselsmidler m. m. Handelsflaade og Skibsfart. Handelsfladens Størrelse i Danmark var i stærk Tilbagegang fra 1800 til 1824 dels paa Grund af Englændernes Kaperier under Krigen, dels paa Grund af de forandrede Forhold i den oversøiske Fart og i Fragtfarten. Dog ramte Tilbagegangen hovedsagelig Københavns Handelsflaade, og endnu i 1852 var Handelsflaaden her ikke større end i 1824, og først i 1872 naaede den samme Størrelse som i 1800. I Provinserne, hvor man havde frigjort sig for Afhængigheden af København, og hvor man vedligeholdt Forbindelsen med Norge, selv efter Krigens Afslutning, samt knyttede direkte Forbindelser med Udlandet, tog Skibsfarten godt Opsving, og var i 1852 omtrent 3 Gange saa stor som i 1824. I Begyndelsen af 1850’erne tiltog Handelsflaaden stærkt, mest i Provinserne og endnu stærkere efter 1864, og da mest i Køben- havn. Derhos dreves Skibsfarten mere intensivt, dels fordi Skibene lagde mindre op om Vinteren, dels tordi Dampskibene kom til at spille en stedse større Rolle; det første Dampskib sattes i Gang i vore Farvande 1828, i 1839 ejede vi 3 (med 146 Tons), 1852: 27 (2000 T.), 1862: 43 (4000 T.), 1876: 178 (44 000 T.),