Grundrids af Danmarks Statistik

 195 tydeligt, ikke mindst fordi der ingen Orden var i Udmøntnings- forholdene; saaledes havde baade Biskopper og Slæder Lov til at slaa Mønt, og Sølvindholdet blev som Følge deraf stadig ringere; under Christian den Tredje og Frederik den Anden ophævedes denne Udmøntningstilladelse. Omkring Aar 1500 synes der at ske en Tilslutning til det lybske Møntsystem, og der udmøntedes større Sølvmønter efter tysk Mønster først under Navn af Gylden, senere Daler (Joachimsthaler), hvoraf der omtrent gik 9 Daler paa 1 Mark fin (d. v. s. en Mark 16 lødigt Sølv, eller Sølv uden Til- sætning af andre Metaller). Den virkelig udmøntede Daler kaldtes Daler in specie („i virkelig Skikkelse“) i Modsætning til Skille- mønt og Regningsmønt, og dens Størrelse forblev i lang Tid temmelig uforandret. Den tidligere Møntenhed, Marken, som nu udmøntedes, blev gjort til en Underafdeling af Daleren, idet det bestemtes (1544), at en Daler skulde gælde 3 Mark å. 16 Skilling å 3 Hvid; nu var Marken altsaa reduceret til c. Vso af en Mark Sølv. De store Mønter prægedes imidlertid vedvarende sjældent, saaledes at Daleren nærmest kun var en Regningsstørrelse, medens de smaa Mønter stadig udmøntedes med et mindre og mindre Værdi- indhold. Undertiden foretoges der saa en Reduktion i deres Værdi, saaledes at Metalindhold og den Værdi, de skulde gælde for, bi agtes i Overensstemmelse, men det varede kun kort, saa forringedes de yderligere. Medens Daleren holdt sig konstant i Værdi, kom der paa denne efterhaanden til at gaa først 4 og under Christian den Fjerde 6 Mark. Under denne Konge steg Forvirringen i Penge- væsenet yderligere; Aar efter Aar kom nye Møntordninger, hvorved Vægt og Finhed stadig foi'andredes ved de stedfindende Reduktionei. Vi havde fra 1621 3 forskellige Inddelinger af Speciesdaleren, eller som den kaldtes^Rigsdaleren, nemlig 1) ligesom i Tyskland i 4 Ort, 2) i 4 Rigsmarker å 20 (senere 21) Skilling og 3) i 6 slette Marker å 16 Skilling, og ikke nok dermed: i 1619 var der indført et helt nyt Møntsystem, den saakaldte Kronemøntfbd, som skulde gaa ikke blot ved Siden af, men i fuld Overensstemmelse med Speciesmøntfoden, uagtet baade Vægt og Finhed var ringere. Kronen skulde nemlig udmøntes med c. 7 Stkr. af Marken fin og bestemtes at gælde i 1619 for l1/2 og i 1625 for 17s Dalet, 13*