Grundrids af Danmarks Statistik

205 ken (2 Mill. Kr.), Arbejderbanken, Kreditforeningen for Haandværkere og Industridrivende, den lille Laane- kasse og Detailhandlerbanken; nogle af disse kunne nærmest betragtes som en Art Folkebanker. Landmandsbanken har Filialer i 8 Provinsbyer, Handelsbanken i 7; disse, i Forbindelse med Privatbanken, samle Størsteparten af Landets private Bankvirksom- hed. Disse Bankers Hovedforretninger ere: Folio, Indlaan mod Rente, i løbende Regning, paa Sparekassevilkaar, Vekseldiskontering, Udlaan mod Pant og i løbende Regning, Kassekredit, Rembours- forretninger, Handel med fremmede Veksler og med Obligationer og Aktier, Ordning af Laan og Stiftelse af Aktieselskaber. Land- mandsbanken har tillige en Hypotekafdeling med Laan i faste Ejendomme og til Kommuner. Bankvæsenet er gaaet stærkt fremad i de senere Aar her i Landet, men staaer dog langt fra paa saa højt et Trin som i England, Frankrig og Tyskland, ligesom ogsaa Sverrigs Bank- virksomhed er større. Noget bidrager hertil den stærke Benyttelse af Sparekasserne her i Landet i Stedet for af Bankfolio. Den væsentligste Del af Bankforretningen foregaaer i København, hvor der ogsaa findes adskillige private Bankierforretninger, enkelte med et forholdsvis stort Virkeomraade. I Provinserne fandtes foruden de nævnte Bankfilialer i 1896: 50—60 Banker med en samlet Aktiekapital paa 14—15 Mill. Kr. De største ere i Odense og Aarhus. I Forbindelse med Bankvæsenet* skulle Sparekasserne om- handles; de kom frem i Europa i Slutningen af det 18de Aar- hundrede. Her i Landet oprettedes den første Sparekasse i 1810 paa Grevskabet Holsteinborg, den næste i Odense 1816, den tredje i København 1820. Oprindelig var deres Opgave nærmest filan- tropisk for at fremme Sparsommeligheden blandt Folk, ligesom de støttedes af Staten, saaledes bl. a. ved, at Statskassen modtog de indsatte Penge til Forrentning; men da man ved Udbruddet af Krigen i 1848 •— hvor det indsatte Beløb var c. 18 Mill. Kr. —udtog betydelige Summer, begrænsedes Retten til at indsætte Pengene i Statskassen, hvilket derefter ganske har tabt sin Betydning. Fra 1850 tog Sparekasserne et stærkt Opsving — noget hemmet ved