Grundrids af Danmarks Statistik
Forfatter: Harald Westergaard, Michael Koefoed
År: 1898
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 232
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
210
sernes Bestyrelser vælges et „Nævn“ med Sygekasseinspektøren
som Formand; dette kan af Formanden sammenkaldes til Drøftelse
af alle Spørgsmaal Sygekasserne vedrørende. I øvrigt ere Syge-
kasserne i de enkelte Landsdele i Almindelighed samlede i Central-
foreninger, hvorved Ensartethed i Behandlingsmaaden er bleven
mere udbredt.
De foreliggende statistiske Oplysninger udvise, at de aner-
kendte Kassers Antal 1ste Januar 1894 var 457, 1ste Januar
1898: 806 (deraf København 57, de øvrige Byer 78, Landd.
671), Antallet af ubemidlede Medlemmer 116 000 og 201 000
(København, tildels medregnet Forstæderne, 62 000, øvrige Byer
23 000, Landd. 116 000). I Sommeren 1898 var der 897 Kasser
med 214 000 Medlemmer. De anerkendte Sygekasser komme saa-
ledes omtrent x/7 af Danmarks voksne Befolkning til gode. Hertil
kommer, at ikke faa Sygekasser af forskellige Grunde ikke have
søgt Anerkendelse. Medlemmerne af de anerkendte Sygekasser
udredede i 1897 c. 1,2 Mill. Kr., Statens Tiskud for 1896 (ud-
redet i 1897) var c. 550 000 Kr, Udgifter til Sygeunderstøttelse
var 749 000 Kr., til Behandling paa Sygehus 109 000 Kr., til
Lægehjælp og Kørsel 618 000 Kr., til Medicin 213 000 og til
Bestyrelse 133 000, tilsammen godt 1,8 Mill. Kr., eller c. 9
Kr. pr. Medlem. I Gennemsnit faldt der i 1897 c. 5 Sygedage
paa hvert Medlem (i København blandt Mænd 7,9, blandt Kvinder
5,5, i Købstæderne 7,0 og 6,1, i Landd. 4,2 og 4,8).
I Forbindelse med Sygekasserne staa ofte Begravelses-
kasser, hvis Udvikling derfor indirekte er fremmet ved Syge-
kasseloven ; desuden findes et stort Antal særlige Begravelseskasser.
Derimod var det kun i ringe Grad lykkedes ved frivillig Associa-
tion at udrette noget for Alderdomsunderstøttelse, selv om
der fandtes en Del Understøttelseskasser i Forbindelse med større
Aktieselskaber, og en Del Kommuner havde taget Arbejdet for
denne Sag op. Disse Bestræbelser ere væsentlig overflødiggjorte
ved Alderdomsunderstøttelsesloven, stadfæstet 9. April
1891, hvorved det offentlige har paataget sig som Pligt at støtte
de gamle. I Loven bestemmes det, at den, der efter at have fyldt
sit 60de Aar ikke kan skaffe sig eller dem, han skal forsørge,