Grundrids af Danmarks Statistik

212 række væsentlig udenfor de frivillige Associationers Virksom- hed; naar Arbejdsgiverne sikrede deres Arbejdere, skete det gennem Forsikringsselskaber, i Begyndelsen udenlandske Selskaber, fra 1884 tillige i det danske Aktieselskab: Skjold, der i Begyn- delsen af 1897 havde en Forsikringssum for Død paa 63,5 Mill. Kr., for Invaliditet paa 90,3 Mill. Kr. — Imidlertid er der under 7. Januar 1898 udkommet en Lov om Arbejdernes Forsik- ring mod Følgerne af Ulykkestilfælde. Denne Lov om- fatter i det væsentlige Industriens Arbejdere, idet den gælder alle saadanne Virksomheder, i hvilke der anvendes Maskiner, og hvor Arbejderne ere udsatte for Driftsulykker; endvidere Sprængstof- virksomheder, Sten- og Kalkbrydning, Bygningsarbejde, Jærnbane- anlæg og Drift, Kloak-, Gas- og Brøndanlæg, Ladning og Losning, Mølledrift osv. Loven angaaer kun Arbejdere, hvis Løn ikke over- stiger 2 400 Kr., og er Ulykken selvforskyldt, ydes ingen Erstat- ning, men ellers paahviler der Arbejdsgiveren et Erstatningsansvar, som udredes gennem Dagpenge, 3/5 af Daglønnen (mindst 1 Kr. højest 2 Kr.), indtil Arbejdsudygtigheden er konstateret; er Arbejdsudygtigheden af blivende Beskaffenhed (Invaliditet), betales en Pengesum lig det 6 dobbelte af Aarslønnen (mellem 1 800 og 4 800 Kr.). Er Arbejdsevnen kun forringet, skal Erstatningen udbetales i Forhold til Forringelsen. Indtræder Døden som Følge af Ulykkestilfældet, skal der betales Begravelseshjælp og en Penge- sum til de efterladte lig 4 Gange Aarslønnen (mindst 1 200 højest 3 200 Kr.). Det er Arbejdsgiverne alene, der udrede For- sikringssummen, idet Statens Udgift ved Loven indskrænker sig til Betalingen af Udgifterne ved det overordnede Arbejderforsikringsraad, der fører Tilsyn, modtager alle Oplysninger og træffer alle Afgørel- ser i Anledning af Loven, med Rekurs til Indenrigsministeriet; Raadet bestaaer af en Formand og 2 Medlemmer (hvoraf en Læge) udnævnte af Kongen, to Arbejdsgivere udnævnte af Indenrigs- ministeriet og 2 Arbejdere valgte af Sygekassenævnet. I øvrigt er det forudsat, at Arbejdsgiverne skulle fri sig for den ved Loven paa- førte Risiko ved at overføre denne paa Forsikringsselskaber, som anerkendes af Indenrigsministeriet. ■— Er den, hvem Ulykken rammer, mellem 30 og 5 5 Aar, kan han forlange enten at faa