Grundrids af Danmarks Statistik

226 ligesom ogsaa Udgifterne til Haandværk, Industri og Fiskeri ere stegne. Desuden opføres for 1896/97 under „Ministeriet for offent- lige Arbejder“ en betydelig Sum til Fremme af Landbrug, Sam- færdsel og Digeanlæg, som i tidligere Tid havde fundet Plads under Indenrigsministeriet. Under Justitsministeriet ere især Ud- gifterne til Medicinalvæsenet (herunder Sindssygeanstalterne) stegne. Under Kultusministeriet skal nævnes, at baade Universitetet, lærde Skoler og den øvrige højere Undervisning kræve betydelige Til- skud, efter at flere af de separate Fonds Kapitaler næsten ere opspiste, men yderligere er der tilkommet store Tilskud til Almue- skolevæsenet, Seminarier, Abnormanstalter, Folkehøjskoler og Land- brugsskoler samt betydelige Tilskud til Skolefondene til Lønningsfor- bedring for Lærere. Paa Finansministeriets Budget skyldes For- højelsen især forøgede Udgifter ved de indirekte Skatters Op- krævning. Statens Formue og Gæld. Ved Udgangen af Finansaarene (31. Marts) udgjorde Stats- gælden i Tusind Kr.: 1877 1887 1897 Tusind Kr. Tusind Kr. Tusind Kr. Indenlandsk Gæld 158 959 181 825 129 890 Vestindiske Kreditbeviser . 487 512 472 Udenlandsk Gæld 17 289 13 393 66 515 I alt. . . 176 735 195 730 196 877 Fradrages Værdien af Kasse- beholdn., Værdipapirer m.m. 85 826 98 627 62 782 bliver Restgælden. . . 90 909 97 103 134 095 Den danske Stats Formuestatus maa siges at være gunstig; Gæl- den er nok stegen, men ikke i Forhold til Indtægtsstigningen. Overfor det beskedne Gældsbeløb 1897 paa 197 Mill, Kr. (hvortil dog i 1897/98 yderligere er kommet c. 13 Mill. Kr.) staaer for det første Værdien af Kassebeholdning, Værdipapirer m. m., saa- ledes at der kun bliver 134 Mill. Kr. tilbage, og dernæst besidder Staten værdifulde Aktiver i sine Domæner, Skove og navnlig Jærnbaner. I 1896/97 udgjorde Renterne af Statsgælden 6,832 Mill.