Grundrids af Danmarks Statistik

15 Helsingør 11 100 (1895: 1 1 400) og Fredericia 10 000. Landsognene havde gennemsnitlig hver c. 850 Indbyggere. En Sammenligning mellem Danmark og Udlandet med Hensyn til Fordelingen mellem By og Land lader sig ikke foretage med Nøjagtighed, da Begrebet „By“ har en højst forskellig Betydning i de enkelte Lande; nogle gøre ogsaa Adskillelsen efter større og mindre Kommuner i Stedet for mellem By og Land. Derimod frembyder det Interesse at se, hvilken Procentandel Hovedstæclerne udgøre af de forskellige Landes Folkemængde. Her i Landet talte København alene 14 pCt. og medregnes Forstæderne 17 pCt. af Befolkningen. Kun London udgør en større Procentdel nemlig 19 pCt. af Befolkningen i England-Wales, og Sammenligningen halter endda, for saa vidt som London kan opfattes som Hoved- stad i hele det britiske Rige med dets store Kolonier og Besid- delser; nærmest efter os kommer Holland, hvor Hovedstaden talte 9 pCt., Belgien 8, Norge 7, Frankrig 6 og S verrig 5 pCt. Befolkningens Tæthed. Ved Folketællingen 1890 var Befolkningst.ætheden her i Landet: pr. Mil pr. Kilotn. Øerne med København og Nabokomm. ..5172 94 Øerne uden København og Nabokomm. . 3600 66 Jylland............................ 2055 37 Danmark.... 3120 57 Heraf vil det ses, at Befolkningstætheden i Jylland, og det endda naar Hovedstaden lades ude af Betragtning, ikke er stort mere end halv saa stor som for Øerne. I øvrigt er der selvfølgelig en ikke ringe Forskel mellem de enkelte Landsdele med Hensyn til Tætheden. I Særdeleshed spiller Bybefolkningens relative Stør- relse med ind i dette Forhold, og hidfører en stor Befolknings- tæthed for de Steder, hvor der findes mange Byer. Indenfor Øerne staar den fynske Gruppe med den største Tæthed (7 5 pr. Km.), den naaer endda ikke saa lidt op over Sjælland, naar man bortser fra København og Nabokomm.; her var nemlig 63, paa Bornholm 66 og paa Lolland-Falster 60 pr. Km. I Jyl- land er Forskellen mellem de forskellige Dele endnu større, en