Grundrids af Danmarks Statistik

17 anden Side staaer ikke alene det nordlige og det østlige Europa med de store, uopdyrkede Strækninger langt under os, men ogsaa Balkan-Staterne og det sydlige Europa ere Danmark underlegne. — I de nordamerikanske Fristater var Befolkningstætheden i 1890 c. 8 pr. Km. Befolkningens Fordeling efter Alder. Befolkningens Fordeling i Aldersklasser har en stor Betyd- ning for Landets produktive Evne, for saa vidt som det, at der findes mange i de egentlige produktive Aldere (særlig vel 20—60 Aar) muliggør en stærk Udvikling af Produktionen. Dog er den Omstændighed, at der findes forholdsvis mange i de yngre og ældre Aldersklasser, ikke i og for sig noget ugunstigt Tegn; er der saaledes mange i de yngre Aar, kan dette tyde paa, at Samfundet er i en stærk Udvikling, eller paa at Børnedødeligheden er lav, hvilket sidste er et Moment af stor Vigtighed ved Be- dømmelsen af det Civilisationstrin, hvorpaa Landet befinder sig, og er der mange i de ældre, hidrører dette ofte fra gunstige Dødelighedsforhold, og da navnlig fra, at Arbejderne, der udgøre Befolkningens brede Lag, leve længe. Der lader sig derfor ikke ubetinget opstille nogen Regel for, hvilken Aldersfordeling der er den heldigste. I Almindelighed regner man Alderen til 15 Aar „den egentlige Barnealder“ som uproduktiv, Alderen fra 15—20 „Fag- uddannelsestiden“ for halvproduktiv, Alderen 20—60 som den produktive Alder og atter Alderen paa 60 Aar og derover som halvproduktiv. I 1890 var over x/3 (35 pCt.) i Alderen 0—15 Aar, x/ii (9 pCt.) mellem 15 og 20 og x/io (10 pCt.) over 60 Aar; i den egentlig produktive Alder var omtrent Halv- delen (46 pCt.), deraf 28 pCt. fra 20—40 og 18 pCt. fra 40—60 Aar. I Sammenligning med tidligere Tællinger er Procentantallet for Aldersklassen 20—40 Aar stadig gaaet nedad, og den Til- vækst, der som Følge deraf maatte finde Sted for de andre, er især kommet den yngste, og den ældste Aldersklasse til Gode. 2