Grundrids af Danmarks Statistik

Forfatter: Harald Westergaard, Michael Koefoed

År: 1898

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 232

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 249 Forrige Næste
______________ sig igen, og da i omtrent 4 Tilfælde af 5 med Kvinder, der ikke tidligere have været gifte; af de i 1880—94 viede Mænd indtraadte 11 pCt. i nyt Ægteskab, af Kvinderne kun 5 1/2 pCt. Fæstes Opmærksomheden paa den voksne Befolkning alene, d. v. s. paa den, som er 20 Aar og derover, faaes i 1890 følgende Resultat for 1000 af hvert Køn her i Landet: Mænd Kvinder Ugifte..................... 282 271 Gifte...................... 646 582 Enkemænd og Enker........ 68 142 Separerede og Fraskilte..... 4 5 Af samtlige voksne Individer levede lidt over 3/g i Ægteskab, medens c. 3/10 af Befolkningen ikke havde været gift. — Hvad de enkelte Landsdele angaaer, lever der i Byerne, og da særlig i København, langt flere enlige Personer end paa Landet; dette skyldes sandsynligvis, dels at Byerne øve en særlig stor Tiltræk- ning paa de enlige Personer, dels at Forholdene paa Landet, navnlig indenfor Landbruget, hvor Husmoderens Virksomhed er af stor Betydning, gøre Trangen til et Familieliv føleligt. Forholdene med Hensyn til ægteskabelig 'Stilling frembyde ikke store Forskelligheder indenfor de enkelte Lande, selv om selvfølgelig det ulige Forhold, hvori de yngste Aldersklasser fore- komme i de forskellige Lande, maa bevirke nogen Uoverensstemmelse, f. Eks. at Frankrig med sit forholdsvis ringe Antal Mennesker i Aldersklasserne under 20 Aar tæller fhv. mange gifte. De gifte her hjemme udgøre en noget større Del af Befolkningen end i de fleste europæiske Lande; flere end Danmark have, foruden nogle syd-europæiske Lande, Ungarn, Frankrig og Sachsen; men for øvrigt ere Forholdene hos os og hos vore Naboer temmelig ensartede. Ved at dividere Antallet af Vielser med Landets samlede Befolkning, faaes en Kvotient, der almindeligvis kaldes Vielses- li yppigheden; paa tilsvarende Maade faaes Fødselshyppig- heden og Dødeligheden. Mere oplysende Tal faaer man dog ved, i Stedet for at sammenstille Antallet af Vielser, Fødsler og Dødsfald med hele Befolkningen, at benytte den giftefærdige _________