Grundrids af Danmarks Statistik

30 til Dødeligheden, om end baade Befolkningens Sammensætning efter Køn, ægteskabelig Stilling, Opholdssted, Livserhverv, Ernæring o.s.v. ved Siden heraf øver sin betydelige Indflydelse. Ved en Betragtning af Dødeligheden i de forskellige Aldere, plejer man at dele Befolk- ningen i Aldersklasser, sædvanlig Saarige, og man sammenholder derefter Antallet af levende i hver Aldersklasse — efter Folke- tællingsresultaterne — med de dødes Antal i samme Aldersklasse. Nedenstaaende Tavle („Dødelighedstavle“) angiver den danske Statistiks Resultater for Tiaaret 1885—94: Af 10 000 i hver Aldersklasse døde aarlig: Alder Under 5 Aar Mandkøn 525 Kvindekøn 452 5-10 — 73 78 10—15 — 15—20 — 52 57 20—25 — 69 25—30 — 63 66 30-35 — 66 72 35-40 — 79 82 40—45 - 97 92 45—50 — 112 97 50—55 — 165 123 55—60 — 228 170 60—65 — 324 260 65—70 — 448 380 70—75 — 695 610 75—j80 — 1125 977 80—85 — 1784 1561 85—90 — 2480 2171 90—95 — 3785 3415 95—100 — 5069 4743 Heraf ses det altsaa, at medens der af 10 000 Mænd og Kvinder i 10 —15 Aars Alderen aarlig vil dø henholdsvis 45 og 57, vil det i 40—45 Aars Alderen være Tilfældet med 97 og 92, altsaa med omtrent dobbelt saa mange. I den spæde Alder er Dødeligheden forholdsvis meget betydelig; i de første 5 Leveaar er den saaledes gennemsnitlig c. 5 pCt. om Aaret, men derefter synker den stærkt og er i 10—15 Aars Alderen kun