Grundrids af Danmarks Statistik

Forfatter: Harald Westergaard, Michael Koefoed

År: 1898

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 232

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 249 Forrige Næste
50 Moser og Engkær maa for en stor Del henregnes til ubenyttet Areal. Kærene kunne dog forandres til Eng eller endog til Agerland ved Udtørring, ligesom en Del af Moserne ville egne sig til Tørveskæring, der dog kun vil kunne foregaa i de smaa Moser og i Kanten af de store, da en længere Transport af Tørven ikke betaler sig, og det derfor heller ikke nytter at pro- ducere udover Omegnens Behov. Af de ovenfor nævnte 11,8 Mil findes de 11 i Jylland, navnlig i Aalborg, Hjørring og Ringkøbing Amter. Stenmarkerne findes hovedsagelig i Bornholms og Ribe Amter, Sumpe og Forstrande have størst Udbredelse i Jyllands Amter. Det som Ager og Eng benyttede Areal (1,9 Mill. Td. Ld. paa Øerne, 3,2 Mill, i Jylland) er af meget forskellig Be skaffenhed, og langtfra alt lader sig henføre under Betegnelsen frugtbar Jord. At opgive noget bestemt herom er umuligt, thi dels er Grænsen mellem frugtbar og mindre frugtbar Jord ret vil- kaarlig, dels er den eneste Maalestok for Frugtbarheden, som haves, Hartkornet, ingenlunde et paalideligt Grundlag, ikke mindst paa Grund af den Udvikling, som har fundet Sted, navnlig i Jylland, i de sidste 50 Aar. Medens Arealets Størrelse angives i Tdr. Land, Alen, Mil, (1 Td. Ld. — 14 000 Alen, 1 geografisk Mil = 9 982 Tdr. Ld. (jfr. Pag. 1), 1 dansk Mil ==-- 7,5 Kilometer, 1 geogr. Mil = 7,4 Kilometer, 1 geogr. Mil = 55,1 Kilometer), findes der en anden Enhed, nemlig Tønde Hartkorn (delt i 8 Skæpper, hver Skæppe i 4 Fjerdingkar, 1 Fdk. i 3 Album), hvis praktiske Betydning er den, at den danner en Skyldsætningsmaalestok, og derved er Basis for de Skatter til Stat og Kommuner, som her i Landet paahvile Landdistrikternes Jorder. Oprindelig angives ved Hartkornet den Kvalitet, Jorden har, saaledes at jo flere Tdr. Hartkorn, der gaaer paa et vist Areal Jord, desto bedre er denne, og jo flere Tdr. Land der skal til at udbringe en Td. Hrtk., desto ufrugtbarere er Jorden. Betegnelsen Hartkorn stammer fra den gamle Adels Jordebøger, i hvilke alle de Landgildeafgifter vare indførte, som Bønderne skulde svare til den Jorddrot, under hvilken de hørte. I disse