Grundrids af Danmarks Statistik
Forfatter: Harald Westergaard, Michael Koefoed
År: 1898
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 232
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
50
Moser og Engkær maa for en stor Del henregnes til
ubenyttet Areal. Kærene kunne dog forandres til Eng eller endog
til Agerland ved Udtørring, ligesom en Del af Moserne ville egne
sig til Tørveskæring, der dog kun vil kunne foregaa i de smaa
Moser og i Kanten af de store, da en længere Transport af
Tørven ikke betaler sig, og det derfor heller ikke nytter at pro-
ducere udover Omegnens Behov. Af de ovenfor nævnte 11,8
Mil findes de 11 i Jylland, navnlig i Aalborg, Hjørring og
Ringkøbing Amter.
Stenmarkerne findes hovedsagelig i Bornholms og Ribe Amter,
Sumpe og Forstrande have størst Udbredelse i Jyllands Amter.
Det som Ager og Eng benyttede Areal (1,9 Mill. Td. Ld.
paa Øerne, 3,2 Mill, i Jylland) er af meget forskellig Be
skaffenhed, og langtfra alt lader sig henføre under Betegnelsen
frugtbar Jord. At opgive noget bestemt herom er umuligt, thi
dels er Grænsen mellem frugtbar og mindre frugtbar Jord ret vil-
kaarlig, dels er den eneste Maalestok for Frugtbarheden, som haves,
Hartkornet, ingenlunde et paalideligt Grundlag, ikke mindst paa
Grund af den Udvikling, som har fundet Sted, navnlig i Jylland,
i de sidste 50 Aar.
Medens Arealets Størrelse angives i Tdr. Land, Alen,
Mil, (1 Td. Ld. — 14 000 Alen, 1 geografisk Mil
= 9 982 Tdr. Ld. (jfr. Pag. 1), 1 dansk Mil ==-- 7,5 Kilometer,
1 geogr. Mil = 7,4 Kilometer, 1 geogr. Mil = 55,1
Kilometer), findes der en anden Enhed, nemlig Tønde
Hartkorn (delt i 8 Skæpper, hver Skæppe i 4 Fjerdingkar,
1 Fdk. i 3 Album), hvis praktiske Betydning er den, at den danner
en Skyldsætningsmaalestok, og derved er Basis for de Skatter til
Stat og Kommuner, som her i Landet paahvile Landdistrikternes
Jorder. Oprindelig angives ved Hartkornet den Kvalitet, Jorden
har, saaledes at jo flere Tdr. Hartkorn, der gaaer paa et vist
Areal Jord, desto bedre er denne, og jo flere Tdr. Land der skal
til at udbringe en Td. Hrtk., desto ufrugtbarere er Jorden.
Betegnelsen Hartkorn stammer fra den gamle Adels Jordebøger,
i hvilke alle de Landgildeafgifter vare indførte, som Bønderne
skulde svare til den Jorddrot, under hvilken de hørte. I disse