Grundrids af Danmarks Statistik
Forfatter: Harald Westergaard, Michael Koefoed
År: 1898
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 232
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
51
var Værdien af de forskelligartede Afgifter, de saakaldte Land-
gildespecies, udregnede og omsatte i en samlet Sum i vedkom-
mende Egns mest gængse Kornsort, enten Rug eller Byg, og i
denne Ansættelse til saakaldt „hart“ eller haardt Korn (modsat
Havre som blødt) havde man et fælles Udtryk for alle Landgilde-
afgifter. Ved Enevoldsmagtens Indførelse i 1660 bleve alle Jord-
bøgerne indsendte til Regeringen, og af disse blev derpaa uddraget,
hvilke Afgifter og Hartkorn enhver Ejendom var ansat til. Paa
denne Maade tilvejebragtes en fælles Jordebog eller Matrikel for
hele Landet, den saakaldte Matrikel af 1664, hvor man altsaa
gik ud fra, at Bøndernes Afgifter til Godsejeren stode i Forhold
til Værdien af de dem tillagte Jorder, saaledes at de tillige kunde
udtrykke Skatteevnen til Staten. Det viste sig dog snart, at
Maalestokken var i høj Grad uretfærdig, idet Landgilden var
overordentlig forskellig paa de enkelte Ejendomme og i de for-
skellige Dele af Landet, hvorfor Skatterne bleve meget ulige.
I Aaret 1681. paabegyndte man derfor Udarbejdelsen af en
ny Matrikel, der blev færdig i 1688, og som i over 150 Aar
blev Ligningsmaalestokken for Beskatningen af Landejendommene,
og endnu er Grundlaget for en væsentlig Del af Jordernes Beskat-
ning, den saakaldte „Gammelskat“. Denne Matrikel var baseret
paa en Opmaaling og Vurdering af alle Landets Jorder, dog
uden Kortlægning. Den var for sin Tid et godt Arbejde, men
led dog allerede ved sin Ikrafttræden af flere Mangler. Vurderingen
skete paa den Maade , at man inddelte Jorderne i Klasser efter
deres Godhed, og det førte til, at Jord af meget forskellig Bonitet
blev sat i samme Klasse, idet man paa Øerne kun havde 4 Klasser,
hvor der skulde gaa fra 2 til 6 Tdr. Land — med Fradrag af
den Jord, som var udlagt til Hvile — paa 1 Td. Hrtk., i Jylland
6 Klasser, hvor der med samme Fradrag gik fra 2 til 16 (i visse
Tilfælde 20) Tdr. Ld. paa 1 Td. Hrtk. Anden Jord end Ager-
jord inddeltes efter lignende Principper, Engene saaledes efter
Mængden og Godheden af det Hø, de kunde afgive, Græsnings-
jorderne efter det Antal Høveder, der kunde græsse, og Sko-
vene efter hvormange Svin, der kunde oldenfødes i vedkommende
Skov, saaledes at den Skov, der kunde give Føde til 24 Stkr.
4*