Grundrids af Danmarks Statistik
Forfatter: Harald Westergaard, Michael Koefoed
År: 1898
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 232
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
52
3 Aars gamle Svin blev ansat til 1 Td. Hrtk., dog ikke alminde-
ligt Hartkorn, men Skovskyldshartkorn, hvoraf der i Almindelighed
blev svaret mindre Skat end af Ager og Engs Hartkorn paa
Grund af det mindre Udbytte, Skovene afkastede. Da man ikke
alene tilsigtede en Landbrugsbeskatning, men ogsaa en Skat paa
andre Erhverv, som fandtes paa Landet, navnlig naar de stod i
Forbindelse med en fast Ejendom, bleve ogsaa Møllerne satte i
Mølleskyld, efter ydre Kendetegn, der angav Næringens Omfang,
ligesom der indførtes Fiskestade-, Færgeløbs- og Bro-
hartkorn, efter den Indtægt, Ejeren havde af vedkommende
Skatteobjekt. Kirke- og Kongetiender vare allerede satte i
Skat 1664, efter den Indtægt, der havdes af disse.
Efter haanden indtraadte der store Forandringer med de
Ejendomme, hvorpaa Hartkornet hvilede, medens selve dette for-
blev uforandret; Skove ryddedes, nye Strækninger opdyrkedes,
Forbedringer indførtes o. s. v.; navnlig fandt disse Forandringer
i høj Grad Sted i Slutningen af det 18de Aarhundrede, da Ud-
skiftningen foregik — thi ved Udparcelleringer skete det ofte,
at Jorder bortsolgtes fra en Gaard, uden at der foretoges en til-
svarende Fordeling af Hartkornet —, ligesom de stærkt opadgaaende
Konjunkturer for Landbruget medførte mange Forandringer; herved
forandredes ikke alene Landbrugets Stilling i det hele, men ogsaa
det indbyrdes Forhold mellem Jorderne. I 1768 paatænktes det
allerede at indføre en ny Matrikel, men Arbejderne stansede
i 1772. Da saa Forholdene i det 19de Aarhundredes Begyndelse,
nødvendiggjorde Landejendomsskatternes Forhøjelse, beluttedes det
i 1802 at udarbejde en ny Matrikel. Da en saadans Tilveje-
bringelse imidlertid vilde tage for lang Tid, prøvede man ved
Frdn. 1. Oktober 1802 at lægge Skat paa Jord og anden Ejen-
dom efter et andet Princip, idet man baserede Skatten paa en
ligefrem Vurdering amtsvis af Jorden pr. Tønde Land. Opgørelsen
efter denne Forordning, der gav en samlet Værdi af 420 Mill. Kr.
for Jorderne, var et Hastværksarbejde, som heller ikke fik stor
praktisk Betydning, idet man samtidig bestemte sig til en ny
Matrikulering, i Henhold til hvilken de nye Skatter skulde paalignes,
medens de tidligere bestaaende skulde blive liggende uforandret paa det