Grundrids af Danmarks Statistik

53 gamle Hartkorn. Kun paa et Punkt fik Vurderingen Betydning for Eftertiden, idet Bankhæftelsen af 1813 blev udregnet efter dette Grundlag. Reglerne for den ny Matrikel fastsattes ved en Frdn. af 1804; heri bestemtes det, at Fredskovene ikke skulde medtages, da de ikke mentes passende at kunne være Genstand for ny Be- skatning, og for Skovskylden gælde derfor endnu Ansættelserne fra 1688. Undtagne vare ligeledes Tørvemoser samt Mølleskyld, Fiskestade , Færgeløbs- og Brohartkorn, som man vilde ramme ved indirekte Afgifter; Tienderne bleve heller ikke satte i nyt Hart- korn, men det bestemtes, at Tiendeejerne skulde betale Skat i Forhold til det Hartkorn, som ydede Tienden. Som Følge af alt dette kom Matriklen kun til at omfatte Ager- og Engs- Hartkornet. Denne Gang foretoges ikke alene en Opmaaling, men tillige en Kortlægning af hele Landet, som varede fra 1806 ____22 og kostede 600 000 Kr. Jorderne skulde desuden tillige takseres (boniteres). Ved denne Bonitering gav man den bedste Jord, som kunde findes (Normaljorden) en vis Talværdi, nemlig Takst 24, og derefter ansattes enhver anden Jord — idet man dog ogsaa udsøgte Jord til Taksterne 20, 16, 10 og 3, som skulde tjene Taksatorerne til Vejledning — efter dens Frugt- barhed , sammenholdt -med Normaljorden, til en mindre Talværdi, som nøjagtig stod i samme Forhold til Takst 24, som Jordernes Frugtbarhed indbyrdes; man tog Hensyn til det Overskud, som Jorden kunde afgive under Forudsætning af, at nødvendige Grundforbedringer foretoges, samt at Jorderne behandledes paa hensigtsmæssig Maade uden at faa utilstrækkelig Gødning eller udpines, hvorimod man ikke tog Hensyn til Ejernes større eller mindre Dygtighed. Jord til Takst 6 vil efter denne Matrikulering sige Jord, hvoraf 4 Tdr. Land antages at opveje 1 Td. Ld. af den bedste Jord svarende til 24. Da man ogsaa anvendte Brøk- . ansættelse, opnaaedes paa denne Maade, at man aldrig fik 2 Stykker Jord af anerkendt forskellig Godhed lige højt ansatte i Hartkorn, hvilket vanskeligt kunde undgaaes selv ved en meget vidtdreven Klasseinddeling. Med Hensyn til Agerjorden gik man frem med saa stor Nøjagtighed som muligt, derimod ansaaes denne