Grundrids af Danmarks Statistik

54 Maade for altfor kostbar og omstændelig lige overfor ufrugtbare Strækninger som Heder og Kær, hvor man derfor anvendte en mere summarisk Fremgangsmaade ved Klasseinddeling ligesom i 1688. Engene matrikuleredes ikke efter Jordens Beskaffenhed, men efter deres Evne til at frembringe Hø, og Græsningsjorderne efter den Fordel, de antoges at kunne afgive ved Græsning; man beregnede, hvor mange Høveder der kunde græsse, og hvor meget et Høveds Græsning kunde antages at være værd. Und- tagne fra Matrikuleringen vare Veje, til Brug for andre end dem, i hvis Lodder de ligge, Gader, Grus-, Sand- og Lergrave, Søer og Vandinger, der ikke kunde tørlægges, Købstædernes Gader og Torve samt Bygningsgrunde og Haver. Takseringen blev man færdig med i 1826; fra først af havde man tænkt, at Jordernes Beliggenhed skulde øve Indflydelse paa den Værdi, de ansattes til, men dette blev dog igen opgivet. Da det var bestemt, at den nye Matrikel skulde indeholde det samme Antal Tdr. Hartkorn som den af 1688, reduceredes samt- lige Landeis Jorder efter de dem meddelte Takster til Normaljord, eller det saakaldte boniterede Areal, og ind i Summen heraf (c. 2 Mill. Tdr.) dividerede man Hartkornet fra Matriklen af 1688; derved fik man som Resultat, at 72 000 Alen eller 51/? Tdr. Ld. boniteret Areal skulde udgøre en Tønde nyt Hart- korn. Dette blev altsaa det mindste Antal Tdr. Land, der kunde gaa paa 1 Td. Hartkorn; men da den bedre Jord ikke antoges for at være tilgængelig for Forbedringer i samme Grad som den ringere, skyldsattes ingen Jord til Takst 24, men al Jord til højere Takst end 20 nedsattes hertil, saa at der i Virkeligheden intetsteds findes mere end c. 61/6Tdr. Ld. paa 1 Td.Hrtk. Det største Antal Tdr. Ld., der kan gaa paa 1 Td. Hrtk, maa søges i Hede- jordens 6te og laveste Klasse; i denne skulde 576 Tdr. Land være lig 1 Td. til Takst 24, her kommer altsaa 1 Td. Hartkorn til at omfatte 576 X 51/7 eller 2 962 Tdr. Land. — Øen Bornholm havde fra ældre Tid sine særegne Skatteforhold. Ved den nye Matrikel sammenblandede man derfor ikke Øens Hartkorn med det øvrige Lands, men omfordelte kun det, der i Forvejen fandtes derovre. En Følge heraf er det, at 1 Td. Hart-