Grundrids af Danmarks Statistik

57 Delen af Aaret og stod om Vinteren i daarlige Stalde og fik slet Foder. Hovedgrunden til Landbrugets daarlige Tilstand var de uheldige Konjunkturer, nemlig daarlige Afsætningsforhold og de lave Priser paa Landbrugsprodukter. Til disse Forhold kom vor Landboforfatning, som var hemmende for ethvert Fremskridt. Fæstebonden, paa hvem Byrderne særlig hvilede, sad paa den Tid inde med omtrent 3/4 af al Landets Jord; han var ufri og ganske voldgiven Godsejernes Vilkaarlighed; men for øvrigt vare heller ikke de faa Selvejere, Landet havde, ganske uindskræn- kede i deres Ejendomsret; dels vare de ofte afhængige af Gods- ejerne, dels vare de nødte til at anvende Brugsformer, der vare forældede og til Hinder for ethvert Fremskridt. Skatter og Af- gifter vare høje, hvilede uretfærdigt og vare dyre at opkræve. I det følgende skulle de vigtigste af disse Forhold paapeges. Det saakaldte Vornedskab havde i ældre Tid paahvilet Fæstebonden paa Sjælland, Lolland-Falster og Møen, som en For- pligtelse til ikke at forlade dyrket Jord; det ophævedes 1702, men Aaret før var der oprettet en Landmilits, der ved Stavns- baandets Indførelse i 1733 blev en trykkende Byrde for Bonde- standen i hele Landet. Stavnsbaandet bestod oprindelig i, at en- hver i Militsen indskreven Bondekarl mellem 14 og 3 5 Aar skulde blive paa Godset, og hele Udskrivningen laa i Godsejerens Haand. Senere skærpedes Bestemmelsen, ' saa at Bønderne allerede vare bundne fra 4 Aars Alderen, og der paahvilede dem en Forplig- telse til efter endt Tjeneste paa Godsejerens Anordning at over- tage en Gaard; herved gik meget Misbrug i Svang, Gaardene vare ved Overtagelsen forfaldne, Indfæstningen var meget høj O.S.V., hvortil yderligere kom, at Godsejeren var Bondens Øvrig- hed, kunde sætte ham ud at Fæstet, ligesom hans Dødsbo var voldgivet Godsejeren, der havde Skifteforvaltningen. Stavnsbaandet gik maaske væsentlig ud paa at ophjælpe Landbruget ved at skaffe dette den fornødne Arbejdskraft. Den Magt, Godsejerne ved denne Foranstaltning fik over Bønderne, øgedes ved Hoveriet. Fra gammel Tid paahvilede dei Fæste- bønderne den Forpligtelse, at de skulde yde Hoveri til Dyrknin- gen af Hovedgaardens Jorder. Det var ikke nærmere bestemt, og