Gamle Hjem I Sønderjylland
Holsten Og Den Gamle Hansestad Lübeck

Renaissancen elskede rige og pragtfulde Rum; Skabe, Skænke og Kister, Døre og Kaminer bære Vidne herom med deres, ofte overdaadige, Billedudskæring, hvori de adelige Familiers Vaaben jævnlig udgør Ledemotivet. Den enkle ydre Arkitektur, der kendetegner saa mange af Hovedbygningerne, gaar igen i de andre og mere underordnede Bygninger, og i dem alle synes en Bestræbelse for at skabe Harmoni, indenfor hele Bygningskomplekset og mellem dette og det omgivende Landskab, at have gjort sig gældende. Baade Lyksborg og Augustenborg afgiver gode Eksempler i saa Henseende. Hvad her er sagt refererer sig fortrinsvis til det 16de og 17 de Aarhundrede, men selv i det löde Aarhundrede, da fransk Smag og fransk Stilart de fleste Steder kom paa Mode, holdt den enkle og renere Smag fra de foregaaende Aarhundrede sig i mange sønderjyske og holstenske Hjem. Adelen nøjedes imidlertid ikke med deres Landslotte: mangfoldige adelige Familier havde tillige deres statelige Huse i Byerne. 1 Sønderjylland fandtes saaledes, blandt andre fornemme Stadshuse, Huse tilhørende Familierne Clausenheim, Gelting og Ahlefeldt. Flensborg og Eckernførde fortjener særligt at nævnes i denne Forbindelse og Syd for Ejderen fandtes der endnu flere adelige Byhuse. Ikke faa fremmede Kunstneren blev i den senere Del af det 17 de og i det lôde Aarhundrede anvendt til Udsmyk- ning af disse Rigmands-Boliger, hvor man nu forlangte ret overdaadige Stukkaturarbejder, vævede Tapeter og dekorative Malerier. Blandt disse fremmede Kunstnere og Kunsthaandværkere indtager to Italienere, Brødrene Taddai, en fremragende Plads. Hvad selve Arkitekturen i de jævnere og mere borgerlige Huse angaar, synes større Opgaver at have været ret sjældent forekommende, men ikke desto mindre er der ogsaa i denne Retning ydet meget fortrinligt. Man har haft et aabent Øje for „the eternal fitness of things“, baade i Bygningernes Plan, i deres ofte enkle, men harmoniske Linier og i deres Forhold (il Omgivelserne, hvad der har frembragt et velgørende Indtryk af Rytme og æsthetisk Velbehag. 1 Byerne søgte de forskellige Klasser af Med- borgere ofte hver til sit Kvarter, hvad man jo ogsaa ser mangfoldige andre Steder, og Flensborg havde saaledes sit udprægede Købmandskvarter, sit Haandværkerkvarter, sine bestemte Bydele for Arbejdere og den søfarende Stand. De større og velhavende Købstæder ydede, det siger sig selv, langt rigere Lejlighed for Kunsthaand- værkerens Udvikling og Virksomhed end de mindre Byer paa Landet. 1 hine træffer man ofte et inderligt og i høj Grad frugtbringende Samarbejde mellem Kunstneren og Haandværkeren. Træskæringen for- tjener særlig at fremhæves i denne Forbindelse som en af de ejendommeligste for denne Del af Landet, hvor den, i Vekselvirkning med de skiftende Stemninger og Stilarter, holdt sig gennem Aarhundrederne. Disse ofte højst kunstfærdige Arbejder synes at have fundet den samme Paaskønnelse i Borgernes og Bondens Hjem som i fornemme og rige Boliger. Bortset fra den kirkelige Træskæringskunst, hvorpaa der jo findes aldeles ypperlige Eksempler, og som vel var mere konservativ i sin Udvikling, var dette Kunsthaandværk ellers ret hurtigt modtageligt for Paavirkning fra de vekslende Stilarter, der navnlig Syd fra og fra Nederlandene fandt Indpas i Sønderjylland og Holsten. I mange Tilfælde, vel de fleste, var der dog ikke Tale om nogen slavisk Efterligning, men Egnene gav jævnlig det fremmede, navnlig det hollandske, et vist behersket Særpræg. Dette staar i Forbindelse med den forskelligartede kulturelle Udvikling i Øst og Vest, Syd og Nord, med Folkets uensartede Egenskaber og Tankesæt. Ret naturligt er dette særligt fremtrædende for Bondens Vedkommende: her kan man skelne mellem Jyder og Angler og Friser, mellem sachsiske og vendiske Retninger. Ikke alene Husene selv, men ogsaa de mange Genstande, der findes eller fandtes i dem, har ydet rigt Materiale til Sammenligninger, og de gamle Huse i Sønderjylland og Holsten har været herlige og fængslende Studieopjekter i saa Henseende.