Overslagsbog for Bygmestre, Bygningshaandværkere og Bygherrer
Beregnet For Provinserne

173 Nogle Formler fra den tekniske Mekanik. (■Webbette nf Oberst i Jugenieurkorpset 5f offentucb.) Hensigten med de i det Efterfølgende givne Oplys ninger er at gjøre det muligt uden særlige tekniske Kund- skaber at udføre en summarisk Beregning af de simpleste, almindelig forekommende Konstruktivner. 1. Strækning. Sikkerhedsbelastningen er fur Smedejern 8—12,000 A. vg for Træ 1000—1200 //. pr. □" as Gjennenisnittet. Ex. 1. Hvormeget kunne et Par Hængejern bære ined Sikkerhed, naar deres Tværsnit er 3/8 x 274" og Be sæstelsen sker med 72" Bolte? sse Side 93). Svar. Arealet er 2 x Vx W-V/) = "7,« Sikkerheds- belastningen er for svensk Jern 12,000 K.. Den tilladelige Belastning er altsaa 15,750 //. Ex. 2. Hvilket Areal skal Hængesøilen Have i sit niindste Tværsnit? Svar. 15750/i000 : 15,750 Q". 2. Lammenlrgkning. Der maa skjelnes mellem 2 Tilfælde. Enten er der alene Tale om Knusning, fordi Forholdet mellem Længden og den mindste Dimension i Tværsnittet ikke overstiger 10, eller der er tillige Tale om Knækning, fordi dette For hold er større vg derved foraarsager, at Stolpen kan sølge sin Drift til at undvige Trykket ved at bøie sig. Sikkerhedsbelastningen T fvr Knusning er for Smede- jern 10,000 //., Støbejern 15,000 //., Træ 900 M, Granit 800 //, Beton (1—3—6) 150 //., Mursten 80—150 K, Cementmørtel 100—200 //. og for Kalkmørtel 40.......-50 & Ex. Det øvre Areal af en Stolpesten af Beton, der skal bære 18,000 ^. Svar. 18U07lf)0 = 120 (Nedre Areal beregnes efter Sikkerhedsbelastningen for Undergrunden.) Sikkerhedsbelastniugen for Knækning varierer dels efter Forholdet mellem Stolpens Længde L og dens niindste Tværsnit d og dels efter dens Anbringelsesmaade.