Kortfattet Haandbog for Typografer

Det gyldne snit. 97 f. Det gyldne snit. «Det gyldne snit» kaldes en proportionallov, ifølge hvilken en linje deles i to ulige store dele i et for øiet velgjørende forhold, nemlig saaledes, at den større del af linjen forholder sig til den mindre, som den hele linje til den større del. I det følgende eksempel forholder sig ab :bc = ac: ab. a b c Denne lov, der allerede var kjendt af de gamle græ- kere, finder mangfoldig anvendelse i kunsten, og er ogsaa i typografien af megen vigtighed. Det er nemlig utvil- somt, at et satsformat, som imidlertid ikke maa overstige oktav, ser bedst ud, naar forholdet mellem længde og bredde stemmer med det gyldne snits regler* Forholdet kan, som allerede ovenfor pag. 85 antydet, foruden ved dannelsen af flader, ogsaa anvendes i mange andre tilfælde, f. eks. ved arrangement af linjerammer, intervaller, illustrationernes stilling i teksten o. s. v. Dette vigtige forhold kan simpelthen betegnes som 5:3 o: naar f. eks. en side er 5 kvadrater lang, saa bør dens bredde være 3. Det nøjagtige forhold er egentlig' i : 0.618, dog er det til vort brug fuldkommen tilstrække- ligt, naar det afrundes til 5:3. Har man en -side af hvilkensomhelst længde og vil vide dens til det gyldne snit svarende bredde, saa be- høver man kun at multiplisere længden, som betegnes enten i cicero eller centimeter med 0,618 (afrundet 3/o), * Waldows «Encyklopädie der graph. Künste» opstiller følgende sætning : «Man kan, som det rigtige, opstille den grundsætning: Kolumnen af et verk skal, inklusive kolumnetitelen, svare til det gyldne snits forholdstal». Haandbog for typografer. 7