Kortfattet Haandbog for Typografer

96 Nogle regler for arkitektoniske former. former som begrænsning for tekstlinjer, almindelige lister, løbende indfatninger o. lign, passende. Ogsaa vaabenskilter og emblemer byder rig afveksling i frisens dekoration. Paa frisen følger kransegesimsen, som rager ad- skilligt udover frisen for at beskytte de underliggende dele og dannes af tvende hoveddele, hvis øverste skal være 2/s og den nedre V3 (se fig. 6). Som man ser, af- rig- 6. brydes hver enkelt forsiring af en smal list eller plade, forat forsiringerne ikke skal hobes lige paa hverandre. Bygningens afslutning sker gjerne ved en bekroning, hvortil der anvendes forskjellige figurer, f. eks. urner, vaser og byster samt bueformige forsiringer. De først- nævnte bør ikke staa umiddelbart paa bygningen, men have et lidet fundament for sig selv; derimod maa orna- menterne staa lige paa gesimsen (se fig. 6). Saadanne opsatsfigurer kan ogsaa anbringes paa midten af underbygningen. Disse bemerkninger gjælder selvfølgelig kun for arrangementet i det store og hele taget, uden at binde sætteren til absolut bestemte former. De skal tvertimod kun give ham veiledning til ved egne kompositioner at kunne iagttage nogle af de vigtigste regler for bygnings- kunsten og æsthetikkens fordringer til de enkelte deles indbyrdes forhold.