Kortfattet Haandbog for Typografer

Nogle regler for arkitektoniske former. 95 godt for- rette forhold mellem søilens høide og tykkelse erholdes ved at multiplisere tykkelsen med 7—10, nemlig med 7, naar søllen hviler paa en sokkel, og 10, naar den hviler umiddelbart paa fundamentet. Dog kan man længe søilen adskilligt, om det skulde vise sig nødvendigt. Til søilens forsiring kan der bruges forskjellige figurer, men de maa kun anvendes i de nedre partier. Gjennem indfletning af saadanne mellemled, som altid gjøren god virk- ning, bliver søilen til kandelaber (se fig. 4). Pi lastre bliver i det store og hele taget behandlede paa samme maade som søiler. Til fyldning bruges Fig. 4- Fig- 5- opadstræbende ornamenter, medaljoner eller kasetter (se 5)- Ønsker man foruden søi- len at give overbygningen en yderligere støtte, kan ved siden at søilen anbringes pilastre med rundbuer (archivolte). Med kapitælet, hvis øverste plade kaldes abakus, afsluttes den bærende del, og herpaa følger overby gningen. som begynder med arkitraven, der i regelen fremstilles som en bjelke, be- staaende af 2 å 3 lave lister, hvoraf den øverste springer noget ud. Frisen, den derpaa følgende del, har en væsentlig større betydning end arkitraven. — Istedetfor de i funda- mentets sider anbragte konsoler an- bringes enten masker, prismatiske og andre profiler, eller ogsaa afsluttes den ved en almindelig linjebegrænsning. Arkitrav og frise maa staa i lige linje med søilen. Som forsiring for frisen er skjold-