Kortfattet Haandbog for Typografer

94 Nogle regler for arkitektoniske former, at arbeidet derved skal tabe ligheden med et virkeligt bygværk (se fig. i). Sætteren kan idetheletaget behandle de arkitektoniske former noget friere end arkitekten. Ved alle motiver, som har sit udspring i arkitekturen, maa der saaledes først og fremst tilveiebringes et funda- ment. Paa dette hviler søilen, pilastren (flad pille ved en væg) eller væggen, hvilke sidste igjen har at bære den saakaldte arkitrav, frisen og kransegesimsen. Øverst fin- der arbeidet sin afslutning ved den saakaldte «bekroning». Et passende maalforhold mellem hoveddelene af en arkitektonisk bygning opnaaes, naar man inddeler hele høiden i 19 lige dele, hvoraf underbygningen (fundamentet) skal inde- holde 4, søilen 12 og overbygningen 3 dele. Man ser altsaa, at fundamentet bør være tyngere og tilsvarende høiere end overbygningen (fig. 2). Dekorationen og fyldningen af un- derbygningen kan ske ved gjennem- gaaende og løbende ornamenter eller og- saa ved at inddele den i felter. Hertil bruges der forskjellige ornamenter i liste- form, som kan afbrydes ved midtstykker eller ved afgrænsede felter. Ogsaa medaljoner, vaaben eller passende vig- Fig. 3- netter kan anvendes. Den i vor fig. 2 ved en fin streg antydede indre ramme kan udstyres rigere; men den ydre ramme, altsaa søilen, bør altid være den dominerende. Er det et høit format, man har for sig, sætter man mellem underbygningen og søilen en sok- kel (se fig. 3). Det er tilladt, at der paa Basis. Kapitæl. en saac]an sokkel hviler to søiler. Foden af en sø ile danner den saakaldte basis; paa denne hviler den egentlige søile (eller søileskaftet), som igjen har sin afslutning oventil i kapitælet. Det