Kortfattet Haandbog for Typografer

6te del. Om sætning af fremmede sprog. a. Latin. Det latinske alfabet bestaar af 23 bogstaver: A, a, B, b, C, c, D, d, E, e, F, f G, g, H, h, I, i, K, k, L, l, M, m, N, n, O, o, P, p, Q, q, R. r, S, s, T, t, V, u, v, X, x, Y, y, Z, z. — K anvendes yderst sjelden, da c allerede tidlig traadte i dets sted og blev overalt udtalt som k. —I, i gjælder baade som vokal og konsonant, y, j bør aldrig forekomme i latinsk tryk. — Ligeledes bruges Versalien V baade som vokal (= vort U) og konsonant; ved de smaa bogstaver foretrækkes derimod u som vokal- tegn, v som konsonanttegn; dog anvendes i forbindelsen qu og sn (quod, suadeo) u, skjønt dette nu udtales Som v (oprindelig havde det lyden af en vokalisk efterklang til konsonanten). — Lyden i vore diftonger æ og æ gjengives aldrig ved ligaturer, men ved ae og oe. Akcentbogstaver findes ikke i latin; dog bruges der i verker over grammatik, prosodi og metrik til betegnelse af vokalernes længde eller korthed tegnene — og samt hvor betoningen skal ligge; ligeledes bruges der