Kortfattet Haandbog for Typografer

112 Om sætning af fremmede sprog. — Fransk. handles som hos os. Efter punktum sættes der ikke mere end mellem andre ord. Paa titelsider, der i rege- len sættes med versalier, og som oftest ogsaa i over- skriften udelades alle skilletegn (se s. 73). Anførsels- tegnet bruges næsten altid «sluttet», sjelclen »aabent«; derimod sættes mellem dette tegn og ordet en siis, under- tiden ogsaa mere. Noterne skilles fra teksten enten ved et aabent rum eller ved en gjennemgaaende streg. Til notebeteg- nelse anvendes tal. I selve noten anvendes tallene af den skrift, hvoraf noten sættes; i teksten bruges baade almindelige tal med 2 parentheser (1) og brøktal uden parenthes. Er notetallet i teksten sat mellem parentheser, maa det ogsaa foran noterne sættes paa samme maade; staar det i teksten alene, faar det ved noten blot et punktum. Til Ordenstallene iste, 2den etc. føies et høit- staaende0: i°, 2°, 30. Ved datum sættes kun tallet, f. eks. 5 mars, 6 avril; kun den iste i hver maaned faar tilføiet er. Ved rækkefølgen af fyrstelige personer sættes punktum, f. eks. Louis XIV.; Tallet I tilføies er, f. eks. Napoléon Ier. Foran ordet etc. staar altid et komma. Numer sæt- tes i teksten med n°, i rubriker derimod med stort N°, f. eks. N° 20. I breve, taler o. s. v. sættes efter tiltalen ikke ud- raabstegn, men komma, f. eks. Cher ami, Kjære yen!