Kortfattet Haandbog for Typografer

Om sætning af fremmede sprog. — Fransk. 111 egen art af vokallyd (lukket, aaben, bred), eller ogsaa tjene til at skjelne mellem ord, som ellers skrives og ud- tales fuldstændig ligt, f. eks. a (til), a (har), mur (moden), mur (mur). Der forekommer mange diftonger og triftonger i fransk, hvoraf hver enkelt kun repræsenterer en alminde- lig vokallyd, f. eks. au og eau lyder som aa, ai som æ, eu og oeu som ø. Skal imidlertid de enkelte vokaler i en saadan forbindelse udtales hver for sig, sætter man over den anden vokal to ved siden af hinanden staaende punkter, et «tréma», f. eks. hair udtales a-ir, men ikke ær. Med hensyn til ordenes deling er følgende at be- merke: en konsonant mellem to vokaler hører til den efterfølgende stavelse, f. eks. gé-né-ro-si-té; konsonant- forbindelser af de stumme lyd b, d, g, k, p og t med de saakaldte flydende lyd Z, m, n og r trækkes til den følgende stavelse, f. eks. é-plu-cher. Af to konsonanter mellem vokaler, saafremt de ikke hører til den netop omtalte kategori, sættes den ene til den første og den anden til den sidste stavelse, f. eks ad-mi-rer, pro-tec-teur; af tre konsonanter, af hvilke de to sidste hører til hine forbindelser af stumme og flydende konsonanter, hører den ene til den foregaaende og de andre til den efter- følgende stavelse, f. eks. ar-bris-seau, per-clus. Ved an- dre forbindelser af 3 konsonanter deles der vilkaarlig. Specielt maa der lægges merke til, at stumme ende- stavelser ikke skilles fra ordet og stilles for sig selv, alt- saa ikke accroi-re, men ac-croire, ikke aurai-ent, men au- raient. I fransk sats forekommer der endel særegenheder, hvoraf de væsentligste her skal nævnes: Foran komma sættes altid, naar pladsen tillader det, et tyndt spatium. Kolon sættes midt imellem begge ord, saa at der foran og efter tegnet bliver saa megen plads, som mellem de andre ord. Semikolon, spørgsmaals- og udraabstegn be-