Kortfattet Haandbog for Typografer

IIO Om sætning af fremmede sprog. — Fransk. skrift mellem parentheser (i). I teksten sættes notetegnet eller -tallet altid lige indtil ordet, ved noten derimod sættes en halvgefirt efter tegnet. Det første ord i en bog, kapitel eller afsnit sættes med kapitæler. Ved Orclenstallene sættes de to sidste bogstaver af stavelsen lige efter tallet, ist, 2nd, grd, /[.th, g th o. s. v. Ved prisangivelser sættes tegnene pund (£), shilling (s) og pence (d) umiddelbart foran eller efter tallet, f. eks. £5. 7s. 3d. Er der kun tale om shilling og pence, sættes der i regelen kun 5/6, 2/3. Et cetera sættes i engelsk &c, og foran dette maa altid staa et komma. Staar der i begyndelsen af en linje et paragraftegn, titel ell. lign., sættes umiddelbart paa denne en tanke- streg, f. ex. Art, i.— The first duty. I breve, taler, o. s. v. sættes efter tiltaleformen et komma, f. eks. My dear cousin, (min kjære fætter). d. Fransk. Som alle andre romanske (af latinen afledede) sprog sættes ogsaa fransk med antikva. Alfabetet er det samme som i latin, kun har man tilføiet en Dette tegn under c kaldes cédille, cl. v. s. liden z, fordi dette oprindelig havde denne form. Fransk har 3 akcenter, som væsentlig bruges til betegnelser for udtalen. Disse akcenter er: accent aigu', som kun kan staa over (é), accent grave som kan bru- ges over a (a), e (e), u (u), accent ctrconfiexe , som kan sættes over alle vokaler a, c, i, b,‘u. Disse akcenter er ikke tonetegn, o: angiver ikke, hvor «akcenten», «tonen», eftertrykket skal hvile i ordet (saaledes som akcenterne i græsk og italiensk), de skal kun tilkjendegive en sær-