Kortfattet Haandbog for Typografer

Om sætning af fremmede sprog. — Engelsk. 109 beggar. rob: rob-ber, run: run-ning. Staar der imidlertid et blødt c (udtales som 5) eller et blødt g (udtales som dsclp foran en bøiningsstavelse, forbindes disse med denne, f. eks. of-fen-ces, ranger, spi-ced, sen-ten-ces. Foran endelserne ance og ence indtræder deling, f. eks. aequaint-ance, exist-ence; dog gives der ogsaa en- kelte undtagelser herfra, f. eks. ved ordene: excres-cence, vio-lence. Endestavelserne age, ure, ary, ity, ize o. s. v. kan staa for sig selv, f. eks. band-age, depart-ure, diction-ary, qual- ity, caracter-ize. Bogstavet y forbindes med den forudgaaende konso- nant, f. eks. dus-ty, mos-sy, mis-ty, rai-ny. Men heller ikke denne regel synes at være uden undtagelse; thi man skriver f. eks. dough-y o. lign. Adjektivendelserne able, ent, ish, ical, istic, ian o. s. v. kan ogsaa afdeles,. f. eks. dijfer-ent, move-able, crit-ical, character-istic o. s. v. Apostrofen bruges, naar en vokal falder bort, hvilket i engelsk ogsaa kan ske i begyndelsen af et ord, f. eks. ’mongst istedetfor amongst. 'gainst istedetfor against. Store begyndelsesbogstaver bruges i begyn- delsen af en sætning eller et vers, i egennavne, titler og abbreviationer. Ligeledes sættes pronomenet /(jeg), maa- neders og dages navne samt adjektiver og substantiver vedkommende land og folk med stort. Skilletegnene bruges i engelsk som i norsk. Som anførselstegn bruges i begyndelsen af ord eller sætninger omvendte komma (‘‘) og i slutningen apostrofer (”). Noterne skilles fra teksten ved en fin, gjennem- gaaende streg. Som notetegn bruges forskjellige tegn, f. eks. *, f, +, §, o. a. Strækker ikke disse tegn til, gjentages de i samme følgerække og fordobles. Fore- kommer særdeles mange noter, anvendes tal af samme